Det handler om store muskler, masser af store muskler. Bodybuildere, der træner til mesterskaberne i henholdsvis Mr. Universe og Mr. Olympia - bodybuilder-mesterskaberne for henholdsvis amatører og professionelle.

Ganske naturligt fokuseres der en del på en ung Arnold Schwarzenegger, som allerede har vundet Mr. Olympia titlen fem gange tidligere og nu går efter den sjette titel i træk. Men der er også fokus på hans modstandere.

Ikke mindst Lou Ferrigno, som senere skulle blive kendt som The Hulk i tv-serien af samme navn, der nærmest træner som en besat for at vippe Arnold af pinden som den ubestridte stjerne i bodybuilder sammenhænge. Men også italiensk-fødte Franco Columbo, som stiller op i en lavere end vægtklasse end Lou og Arnold.

Arnold og Franco ender med at vinde hver sin vægtklasse, mens Arnold vinder den overordnede sejr. Sin sjette Mr. Olympia titel, hvorefter han offentligt trækker sig tilbage fra konkurrencer, men ikke fra bodybuilding.

Pumping Iron, som filmen ganske passende er blevet døbt, slutter i øvrigt af med at vise den senere verdenskendte skuespiller og guvernør for Californien fejre sejren sammen med de øvrige deltagere. Her ses Arnold mæske sig i dybstegt kylling og lagkage, hvilket ikke just er normal mad for seriøse bodybuildere. Arnold ses i øvrigt også, med stor nydelse, ryge en joint!.

Dokumentarfilmen er ikke ægte dokumentar. Det blev nemlig mange år efter optagelserne indrømmet af flere medvirkende, at adskillige scener er iscensatte og/eller ikke optaget i forbindelse med selve konkurrencen.

Det rører dog ikke det faktum, at Pumping Iron er både interessant og underholdende. Blandt andet viser filmen forskellen i træningsforhold og -betingelser for stjernerne kontra de, der gerne vil være stjernerne.

Pumping Iron viser også, at der bag de muskuløse kroppe ofte gemmer sig følsomme sjæle. Samt, at der trods konkurrencer, er en indbyrdes respekt og et stort sammenhold.