

Det handler om
store muskler, masser af store muskler. Bodybuildere, der træner til mesterskaberne i henholdsvis
Mr. Universe og
Mr. Olympia - bodybuilder-mesterskaberne for henholdsvis
amatører og
professionelle.
Ganske naturligt fokuseres der en del på en ung
Arnold Schwarzenegger, som allerede har vundet Mr. Olympia titlen fem gange tidligere og nu går efter den
sjette titel i træk. Men der er også fokus på hans modstandere.
Ikke mindst
Lou Ferrigno, som senere skulle blive kendt som
The Hulk i tv-serien af samme navn, der nærmest træner som en besat for at vippe Arnold af pinden som den ubestridte stjerne i bodybuilder sammenhænge. Men også italiensk-fødte
Franco Columbo, som stiller op i en lavere end vægtklasse end Lou og Arnold.
Arnold og Franco ender med at vinde hver sin vægtklasse, mens Arnold vinder den overordnede sejr. Sin sjette
Mr. Olympia titel, hvorefter han offentligt trækker sig tilbage fra konkurrencer, men ikke fra
bodybuilding.
Pumping Iron, som filmen ganske passende er blevet døbt, slutter i øvrigt af med at vise den senere verdenskendte skuespiller og guvernør for Californien fejre sejren sammen med de øvrige deltagere. Her ses Arnold mæske sig i
dybstegt kylling og
lagkage, hvilket ikke just er normal mad for seriøse bodybuildere. Arnold ses i øvrigt også, med stor nydelse, ryge en
joint!.
Dokumentarfilmen er ikke ægte dokumentar. Det blev nemlig mange år efter optagelserne indrømmet af flere medvirkende, at adskillige scener er
iscensatte og/eller ikke optaget i forbindelse med selve konkurrencen.
Det rører dog ikke det faktum, at
Pumping Iron er både interessant og underholdende. Blandt andet viser filmen forskellen i
træningsforhold og -betingelser for stjernerne kontra de, der gerne vil være stjernerne.
Pumping Iron viser også, at der bag de muskuløse kroppe ofte gemmer sig
følsomme sjæle. Samt, at der trods konkurrencer, er en indbyrdes
respekt og et
stort sammenhold.