Efter en vellykket indspilning til et tv-show på "Slottet" i Sörmland holder crewet og deltagerne et lille after-party.

Næste morgen findes Michelle Carlsson (Josephine Bornebusch) myrdet. Hun var en af Sveriges mest sexede og populære studieværter.

Hele "Slottet" bliver afspærret og de ti vidner bliver holdt isolerede. Deriblandt Anne Snapphane (Moa Gammel) - journalisten Annika Bengtzons (Malin Crépin) halv-alkoholiserede og neurotiske veninde.

Naturligvis bliver der masseopbud af medier. Også Kvällspressens krimi-afdeling er tilstede med Annika Bengtzon i spidsen.

Annika tager det personligt, da der foruden veninden også er to kollegaer fra Kvällspressen isolerede og under afhøring.

Da vidnerne en efter en bliver sluppet fri, på nær Anne Snapphane, der nu er mistænkt, bliver det en besættelse for Annika at rense sin veninde for mordmistanken.

Det er den ukronede, svenske krimi-dronning Liza Marklunds serie om kriminalreporteren Annika Bengtzon, der nu er blevet filmatiseret.

Nobels Testamente var den første, der kom. Nu Prime Time, dernæst kommer Hedebølge, Røde Ulv, Livstid og En plads i solen.

Prime Time fænger ikke nær så godt som Nobels Testamente. Den når aldrig at komme helt op i gear eller spænding, men trods dette er historien god.

Det er en stor styrke i karaktersammensætningen, at man følger dels deres arbejdsmæssige problemer og udfordringer, dels også på hjemmefronten.

Annika Bengtzon har også sit at slås med. To små børn og en måske lidt vattet kæreste samt en evigt brokkende svigermor, som Annika for alt i verden forsøger at undgå. Karakterne udvikler sig, og det holder jeg personligt meget af.

Jeg har læst de fleste Liza Marklund-krimier og ved derfor også (desværre), hvad der videre sker med disse karakterer. Men indtil videre synes jeg, at filmatiseringen følger romanforlægene rigtig godt.

Jeg glæder mig i hvert fald til at se de næste Annika Bengtzon-film, og jeg tror, at serien bliver en af den slags - på linie med Kriminalkommisær Beck-serien, Wallander, Van Veeteren-serien og Irene Huss-serien - som jeg aldrig bliver træt af at gense.