Jess (Sarah Michelle Gellar) og Ryan (Michael Landes) lever det perfekte liv.

De elsker hinanden højt og inderligt. Især er Ryan god til de små overraskelser og gaver, som får kvinders hjerter til at smelte. Jess er ikke helt så god til at vise sin kærlighed, men Ryan ved, at de er skabt for hinanden.

Der er kun en lille slange i paradis. Ryans bror, Roman (Lee Pace), bor hos parret efter en voldsdom. Jess er ikke begejstret for ham og deres hund Norman bryder sig heller ikke om ham. Roman er en skidt person med et vredt sind.

Men han er dog Ryans bror og således på tålt ophold.

En dag er begge brødre, uafhængigt af hinanden, involveret i et biluheld, og begge bliver genoplivede. De bliver indlagt på samme stue i dyb koma, og kun tiden vil vise, om de nogensinde kommer ud af deres mørke.

Pludselig en dag vågner Roman op. Men han er forandret. Helt forandret og påstår hårdnakket, at han er Ryan. Jess har meget svært ved at forstå det og, ikke mindst, acceptere det.

Men alt tyder på, at et eller andet paranormalt er sket, og Roman nu vitterlig er Ryan ...

Possession er et remake af den koreanske kultgyser Jungdok fra 2002, og det er et ganske godt remake.

Jeg gruer altid for amerikanske remakes. Men i Possession er det lykkedes meget godt at holde stemningen, tvivlen og spændingen til sidste sekund.

Sarah Michelle Gellar er ikke helt uvant med gyser-rollen. Hun spillede med i den amerikanske udgave af Forbandelsen - The Grudge i 2004 og efterfølgeren Forbandelsen2 - The Grudge2 i 2006.

Men det er især Lee Pace (The Good Shepherd) i rollen som Roman, man lægger mærke til. Han giver sin rolle en fantastisk styrke og troværdighed.

Possession er en fin gyser uden splat, blod og afhuggede lemmer. Derimod kører den på det visuelle og det psykiske.

Det er nok ikke sidste gang, jeg sætter Possession i afspilleren, selvom jeg til hver en tid foretrækker originalen. Men Possession indfrier mine forventer om en god, næsten ublodig gyser.