

Vi befinder os i vestberlin under den kolde krig, hvor
Mark (Sam Neill) kommer hjem fra forretningsrejse. Hans kone
Anna opfører sig en kende besynderligt og pludselig proklamerer hun, at hun forlader ham og sønnen Bob.
Mark bliver ude af sig selv dels af desperation, dels af jalousi og han får opsnuset, at Anna har en anden, Heinrich.
Snart er Anna væk, og Mark sætter en detektiv til at finde hende. Da detektiven finder hende, bliver han brutalt
myrdet.
Mere skal der absolut ikke røbes af denne
kultgyser, der nu udgives i den uklippede directors cut, der har vundet et hav af priser, blandt andet Publikumsprisen på Fantasporto festivalen og Kritikernes Pris på Sao Paulo festivalen.
Det er en
fremragende gyser, som hænger godt sammen. Skuespillet er i top, men den skuespiller, der virkelig træder i karakter, er
Isabelle Adjani, som Anna. Hun modtog også en del priser for bedste skuespiller for sin rolle, blandt andet på Cannes festivalen og César.
Hun er
skræmmende uhyggelig og realistisk, og det forlyder, at da hun selv så det færdige resultat, blev hun så skræmt, at hun forsøgte at begå selvmord.
Selvom
Possession er fra 1981, virker den på ingen måde forældet, måske virker speciel effects lidt komiske, men vi er jo blevet så forvænte.
Har man lyst til en god gyser, der indeholder vanvid, jalousi, kærlighed og psykisk brutalitet, er
Possession et ganske godt valg.