

Jeg tror, enhver voksen føler som jeg. Jeg fatter ikke en brik af Pokémon konceptet, andet end at det er det gode mod det onde. Derfor fik mit "lånebarn"
Aleksander på
seks år lov til at anmelde denne film.
Mor og barn så den sammen, men handlingen står lidt hen i det uvisse, men Aleksander synes, filmen er
sej, fordi Celebi kan rejse gennem tiden, og ydermere har den er sjov knirkelyd.
Filmen er også lidt
sørgelig, fordi Celebi på et tidspunkt er ved at dø, men allermest er den
spændende på grund af kampen mellem Ash og hans gode pokémon'er mod den onde Dark Tyranitar, hvor de kæmper for at redde Celebi.
Filmen er
forældrevenlig, på grund af de gode og ikke for diskante vedvarende stemmer og lydniveau.
Filmen er
et hit blandt de seks-årige, og selvom vi voksne ikke fatter et dyt, er ungerne vilde med den. Aleksander kan hver en scene og hver en replik udenad, og han ser den gang på gang.