Paloma (Garance Le Guillermic) bor med sin familie i et ejendomskompleks med luksuslejligheder.

Hendes familie består af mor, der kan fejre 10 års jubilæum på antidepressiver, champagne og psykoterapi. Storesøster, en lettere neurotisk og hysterisk pige. Far, der bare er et eller andet sted uden tilstedeværelse. Hubert, guldfisk, lever sit intetsigende liv i en bowle. Parlament og Forfatning, to storfældende katte, smækfede af luksuskattemad, og så er der Paloma.

11 år gammel. Ser frem til sin 12 års fødselsdag, hvor hun vil begå selvmord. Paloma er en intelligent pige, samfundsbevidst og i det hele taget bevidst og med stor indsigt om alt omkring hende. Og livet omkring hende bliver foreviget med et videokamera.

Ejendommen tilses af portnersken Mademoiselle Michell (Josiane Balasko). 54 år. Portnerske på 27. år. Enkefrue på 15. år. Bidsk, bitter og bredskuldret - i mere end en forstand. Lever sammen med sin kat Leo og sine elskede bøger af store forfattere.

Da en beboer dør og en ny flytter ind, ændres livet for alle. Den nye beboer er Hr. Kakuro Ozu (Togo Igawa). En ældre distingveret japaner, høflig, beleven og enkemand på 10. år. Bor sammen med sine to orientalske katte, Kitty og Levin, opkaldt efter personerne i Leo Tolstojs Anna Karenina.

Det er netop kærligheden til stor litteratur, film, japansk kultur og kunst, der på en eller anden vis får Mademoiselle Michell og Hr. Ozus veje til at krydses og et venskab opstår. Paloma, der også interesserer sig for japansk kultur og sprog, bliver ligeledes venner med hr. Ozu, og hos Michell finder hun et fristed og en ligesindet.

En gang imellem har jeg antiparti for en film allerede inden jeg har set den. Det kan være på grund af titlen, resumeet på coveret eller bare selve coveret. Men som anmelder må man jo bare smide disken i afspilleren og væbne sig med tålmod.

Sådan havde jeg det med Pindsvinet (Le herisson). Titlen Pindsvinet - tja. coveret - ikke særligt fængende eller inspirerende. Resumeet - åh gud nej, en fransk, filosofisk film. Mon Dieu - hvor blev min antiparti gjort til skamme.

Pindsvinet er en filmatisering af Muriel Barbery's L'élégance du hérisson - Pindsvinets Elegance, der siden 2006 har ligget i toppen af den franske bestsellerliste. Romanen har solgt mere end 1,8 million eksemplarer og er oversat til 35 sprog.

Det er Muriel Barberys anden roman. Hun debuterede i 2000 med Une Gourmandise og bor i dag i Japan, hvor hun skriver på sin tredje roman. Jeg glæder mig. Muriel Barbery er professor i filosofi, og hun formidler filosofien på en smuk og jordnær måde i Pindsvinet, så alle kan være med.

En af de mest unikke elementer ved historien og filmen er, at man som tilskuer kan genkende enten sig selv eller en af sine nærmeste i de tre hovedkarakterer. Det sidder klokkerent og fungerer kun i kraft af de fantastiske præstationer, Josiane Balasko (Renee Michell), Garance Le Guillermic (Paloma) og Togo Igawa (Hr. Ozu) lægger for dagen.

Derudover er bipersonerne også fabelagtige og let genkendelige fra sin egen omgangskreds og familie. Det er ypperligt. Historien er spækket med sødme, alvor og humor. En af de ubetalige scener er Michells toiletbesøg hos hr. Ozu. Det er ubeskriveligt og en af de første gange, hvor man ser den ensomme, bidske enkefrue smile helt op i øjnene.

Selv om Pindsvinet lyder som en tøsefilm, skal det bestemt ikke afholde mænd og drengerøve fra at se den. Det er en nydelse og netop humoren gør, at alle kan få en stor hjertevarm oplevelse.

Så åbn en god, fransk kvalitetsrødvin, forkæl ganen yderligere med lidt lækker fransk brie og kiks, suppler eventuelt med lidt sushi, smæk benene op på sofabordet og nyd dette mesterværk. Det kan ikke gøres bedre, mere rørende og tankevækkende. Smukt og delikat!