24-årige Amelia Wallis (Marieh Delfino) er enlig mor og bor i en hytte i Topanga med sin lille datter, Asher.

Amelia lever et enkelt liv på et lille budget. Hendes datter har fået konstateret neurofibromatese, som på sigt vil betyde lægeudgifter. Penge, Amelia ikke har.

Hun arbejder på et krisecenter for voldsramte kvinder, og det er en beskeden løn. Så for at supplere lønnen, begynder hun at strippe.

Hendes veninde Suzie (Eve Mauro) hjælper hende i gang med den nye karriere. Og alt bliver filmet til en slags videodagbog af Amelias ven, Will (Garrett Jones).

Suzie får tilbudt et godt stripperjob til en svimlende sum penge, men desværre er hun ukampdygtig, da hun har fået et blåt øje under en strip-sceance. Hun tilbyder jobbet til Amelia, som meget nødtvunget slår til.

Jobbet er et hemmeligt sted for en mystisk fremmed. Der er yderligere to strippere på jobbet, og det bliver mere og mere underligt for pigerne. Men jobbet er hurtigt overstået og egentlig slet ikke så slemt. Bare mærkeligt.

Stedet er et nedlagt sindssygehospital og kunden er en religiøst forskruet fanatiker, hvis kald i livet er, at rense disse urene kvinder i sind og krop.

Ikke nok med at fanatikeren er kuleskør. Han er også gynækolog, hvilket han i den grad bruger mod de unge utugtige kvinder ...

Penance byder ikke på det helt store. Hverken skuespilsmæssigt eller effektmæssigt. Heller ikke plotmæssigt for den sags skyld.

Der er en hel del huller og mærkelige sekvenser, der blot undrer mig. Til dels er der også en hel del uforklarelige reaktionsmønstre blandt karaktererne, som jeg ikke helt kan forstå.

Man ser ikke så meget til selve torturen i Penance. Heldigvis, vil jeg nok lige indskyde. Jeg ved ikke, hvor interesseret jeg er i, at få hele - og nu bliver det sobert beskrevet - vagina smækket op i øjenhøjde for derefter at se en veludført infibulation.

Hvilket er en fuldstændig omskæring af indre og ydre kønslæber samt klitoris, hvorefter arret bliver syet sammen, så der blot er et lille hul åbent, hvor urin og menstruationsblod kan passere.

Eller med andre ord: Engang imellem er det rart, at fisken IKKE kommer på disken.

Ekstramaterialet byder på lidt af hvert. Blandt andet interview med Jake Kennedy, slettede scener og tre alternative slutninger. Ikke det store, men de tre alternative slutninger er værd at kigge på.

Er man til disse specielle typer film, skal Penance da heller ikke negligeres eller mangle i samlingen. Men der er ikke det store gys og ækle scener, som for eksempel i Hostel-filmene og andre i denne genre.