Tre år efter den unge mand Patrick (Robert Thompson) har myrdet sin mor og hendes elsker, ligger han af uforklarlige grunde i dyb koma på Dr. Rogets Privatklinik.

Da en ny sygeplejerske, Kathy (Susan Penhaligon), bliver ansat, får hun ansvaret for Patricks pleje. Hun begynder hurtigt at føle et bånd til Patrick, og selv om han ligger som en anden grøntsag med vidt åbne øjne, opfatter hun ham som et menneske, i modsætning til de andre sygeplejersker og læger.

Patrick har mistet sine fem sanser, men han har haft tre år til at udvikle en sjette, og det får Kathy snart at føle.

Patrick er en god lille horror-film med fine effekter og en intens handling. Robert Thompson er eminent i sin rolle som Patrick, selvom han hverken har dialoger eller aktioner. Men han virker yderst nærværende og faretruende, selv om han blot spiller hjernedød.

I de to andre fremtrædende roller ses Susan Penhaligon og Robert Helpmann, som henholdsvis sygeplejersken Kathy og lægen Dr. Roget. Især Robert Helpmann hiver filmen op. Han er fremragende som den ”gale” videnskabsmand/læge, der blot ønsker at se, hvornår sjælen forlader en døendes krop.

Patrick vandt to internationale priser og blev yderligere nomineret til fire.

Patrick udkommer på to skiver. Den første indeholder den nyrestaurerede version af selve filmen, den anden indeholder blandt andet det komplette italienske soundtrack til filmen, komponeret af gruppen Goblin, der også stod bag musikken til Mordets melodi.

Er man i humør til en god horror film, der kører på det parapsykologiske, kan Patrick varmt anbefales.