Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
P2 (2007)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Franck Khalfoun
Medvirkende: Wes Bentley, Rachel Nichols m.fl.
Varighed: 98 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 10. oktober 2008
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Det er juleaften. Arbejdsnarkomanen Angela (Rachel Nichols) er stadig på kontoret, men skal snart af sted for at fejre julen med sin søster og hendes familie.

Hun er den sidste, der forlader bygningen og går mod parkeringskælder 2, hvor hendes bil holder. Her finder hun ud af, at bilen ikke kan starte. En rar sikkerhedsvagt, Tom (Wes Bentely), dukker op og forsøger at hjælpe hende. Men forgæves. Hun må ringe efter en vogn.

Da taxaen endelig ankommer, erfarer hun, at hun ikke kan åbne hoveddørene og ser således sin taxa forsvinde igen. Hun går tilbage til parkeringskælderen for at finde vagten, og pludselig dukker han op med en kloroformvædet klud.

Tom har i lang tid luret på Angela via videoovervågningskameraerne, og nu vil han blot holde jul sammen med hende. Så lænket til et julesmykket bord og kun iført sin silkeunderkjole er der lagt op til en rigtig ”hyggelig” juleaften – set med Toms øjne.

P2 er en fin lille thriller, der holder spændingen. I starten virker den lidt træg, men tempoet kommer hurtigt op i gear.

P2 er frygtelig forudsigelig, men den intensitet skuespillerne lægger for dagen, trækker op. Wes Bentley med sit fantastiske stirrende blik og Rachel Nichols som arrig superwoman yder hinanden et fint modspil.

Visse scener er stærkt nervepirrende og klaustrofobiske, og måske ikke helt egnet for folk med sarte nerver. Der er kælet for speciel effects, som virker ganske troværdige.

Har man lyst til et god thriller, der kører i et højt tempo, så kan P2 varmt anbefales.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017