
Over the Edge foregår i en nybygget by New Grenada i USA. En fjerdel af befolkningen er under
15 år – men der er ikke tænkt på de unge, da byen blev planlagt.
Et skud starter
konflikten mellem de unge og de voksne – og politiet. Konflikten trapper op, da ungdomsklubben bliver lukket. Og det går helt galt, da de voksne holder krisemøde med politiet - men uden de unge på byens skole.
Hold da lige helt op, den film er bare
rigtig god.
Den er
barsk men ikke på samme måde som for eksempel den danske film
Råzone.
Over the Edge er barsk ind til hjertet.
Man tænker lang tid over hvorfor hovedpersonen, Carl(Michael Eric Kramer) gør, som han gør, og alligevel føler man, at man selv ville gøre det, som han gør i filmen.
Over the Edge er bygget på en
rigtig historie, og det kan mærkes. Det er noget som helt sikkert godt kunne ske i virkeligheden. Filmen er ligesom en hovedvej med en masse små veje, som man selv må køre videre på.
Jeg ved ikke helt, hvad
moralen i denne her film er, men jeg ved, at den fortæller at mange unge vil slå sig sammen, hvis det er rigtigt vigtigt for dem. Jeg siger ikke at der vil være
ild og
vold ligesom i den her film, men at den fortæller at man skal huske, at de unge også skal huskes på en positiv måde.
For mig som ung er det en mega glæde at skulle anmelde denne her film. Det sidste jeg vil sige her, er at det vil være synd for Jer, hvis I ikke ser den
Over the Edge, for den er noget
helt særligt!