Vi befinder os i Pago Pago i det østlige Samoa i 1920'erne. Forposten er styret af USA's flåde under kommando af Kaptajn Bruckner (Jason Robards), der også har titlen guvernør.

Hans unge, smukke datter Charlotte (Mia Farrow), ankommer til solskinsøen for at være sammen med sin far og få inspiration til sine malerier. Men solskinsøen viser sig fra sin ucharmerende side. Regnen pisker ned, hvilket er højst usædvanligt.

Men det bliver hurtigt bedre og Charlotte får hilst på folkene, både militæret og de lokale. Heriblandt Matangi (Dayton Ka'ne). Charlotte bliver tiltrukket af ham med det samme, og det er gensidigt.

Mantagis far er død og Mantagi bliver hjemsendt til sin ø Alava, hvor han nu skal overtage faderens titel som overhøvding. Og så skal Mantagi også giftes med den smukke Moana. Et arrangeret ægteskab, som det bruges blandt polyneserne. Men Mantagi er også i høj grad draget mod Charlotte.

Guvernøren med følge er inviteret til den kommende kroning og bryllup. Her bliver Mantagi og Charlotte først indtagede i hinanden. Hendes far bliver mere og mere indebrændt over de forbudte følelser, men kan ikke gøre så meget. Andet end at vente på at Mantagi overtræder loven, så han kan blive straffet.

Charlotte beslutter sig for at blive på Alava under påskud af, at lyset er perfekt til at male i. Nu bliver kærlighedsaffæren endnu mere farlig, men kærligheden er en sær størrelse.

Samtidig trækker en orkan sine ødelæggende spor ind over øerne. Nu er det en kamp om overlevelse ...

Orkanen (Hurricane) er en remake af John Fords klassiker fra 1937 og instrueret af Jan Troell, der har en hel del successer bag sig. Blandt andre Udvandrerne (1971), Nybyggerne (1972) og den fantastiske Maria Larssons evige øjeblik (2008).

Han kan sit kram, og med tanke på at Orkanen er fra 1979, er det ganske godt håndværk. Især katastrofescenerne er imponerende.

Selve historien er banal. Det er den sædvanlige problematik med fars prinsesse, som helst ikke må blive voksen og komme ud af slottet. At så selve "ungdomsoprøret" bliver udspillet på en ø mellem to vidt forskellige kulturer og traditioner, gør problematikken endnu værre.

Lægger man så lige en rask lille orkan oveni, er katastrofen fuldbyrdet ...

Matangi spilles af Dayton Ka'ne, der stoppede sin karriere året efter med filmen Beyond the Reef, hvilket nok har været et godt karrievalg. Han virker ikke videre troværdig i Orkanen, desværre.

Mia Farrow kendes vel af de fleste. Hun er ikke en af mine yndlingsskuespillere. Jeg har altid syntes, at hun virker hul og tom, ja - nærmest gennemsigtig.

Men Orkanen er ikke en dårlig film, slet ikke. Den kunne dog være skåret lidt ned. De 115 minutter er al for lang tid. Men skal man fordrive tiden en kedelig tv-aften, så sæt endelig Orkanen på.

Der er mange utroligt smukke optagelser, både af naturens forskellige luner og de kulturelle forskelle, der er værd at lægge mærke til.