59-årige John Voerman (Jan Decleir) er et stilfærdigt menneske. Han har været buschauffør i 36 år og ser frem til at holde 40-års jubilæet. Hans kone Elly (Marjon Brandsma) gennem 34 år er gået fra ham og hverken hende eller hans datter og børnebørn vil have noget med ham at gøre.

Han lever et yderst stille og ensomt liv. Passer sit arbejde, sit terrarie med græshopper og fordriver sin fritid med sine videooptagelser af diverse quizshow og interviews.

Men 11. marts 2002 kl. 9.25 tager 59-årige John Voerman sin skyder frem i Rembrandt-tårnet, der huser Philip koncernen og erklærer, at dette er en gidseltagning.

Desværre går lidt af planen i vasken, da Philip koncernen dagen før er flyttet til det andet Rembrandt tårn. Men John Voerman forlanger at få direktøren for Philips Sound & Vision, Gerard Wesselinck (Jeroen Krabbé) i tale.

John Voermans formål med gidseltagningen er at oplyse alle om, at de nye widescreen fjernsyn er konstrueret således at de hjernevasker folk.

Mere skal ikke røbes af dette intense drama, da man kan tolke Off Screen på flere måder, alt efter hvilke briller man har på.

Historien er bygget over virkelige hændelser og er meget dramatisk på sin egen stille måde. Det er psykologisk spænding, så det batter. Jeg sad bagefter og var lidt i tvivl om, hvad jeg egentligt havde set for der er mange spørgsmål, der melder sig, og ingen svar.

Der er ikke lagt fokus på selve gidseltagningen, men derimod begivenhederne før, som vises i flashbacks. Det giver et uhyggeligt billede af en mand, der er ved at gå op i limningen og er ved at miste sig selv.

Jan Decleir spiller uhyggeligt overbevisende og hans med- og modspil med Jeroen Krabbé er eminent. Jan Decleir fik da også prisen for bedste skuespiller på Montréal World Film Festival 2006. I en birolle ses Astrid Joosten, en af Hollands mest kendte tv-værter, og dette gør, at handlingen virker endnu mere realistisk og endnu flere spørgsmål dukker op.

Foruden ovennævnte pris, vandt Off Screen også prisen for bedste instruktør på Fantasporto, Juryens Pris på Philadelphia Film Festival samt Grand Prix des Amériques på Montréal World Film Festival.

Off Screen er ikke en hæsblæsende actionfilm med hvinende sirener og stærke helte, men derimod et stille psykologisk drama, og har man dette in mente får man 88 minutter i spænding.

Jeg kan varmt anbefale Off Screen. Et gedigent drama med eminente skuespillere og en god handling.