
Norma Rae er enlig mor med flere forliste i rygsækken i en lille flække i det sydlige USA. Hun arbejder på den lokale
tekstilfabrik.
Ikke kun er lønnen
mindre end ringe, men arbejdsforholdene er nærmest miserable. De ansatte bliver ikke behandlet meget bedre end
slaver.
Som en af de få, tillader Norma Rae sig at kræve
medarbejdergoder. Småting, men selv det bliver hurtigt for meget ledelsen, der giver hende en forfremmelse. Med sit nye job som tilsynsførende, bliver hun hurtigt
upopulær blandt sine kollegaer.
Norma Rae indgår samtidig et
fornuftsægteskab med
Sonny Webster (Beau Bridges). Rent øknomisk kan ægteskabet betale sig for dem begge, men Norma Rae begynder dog hurtigt at
elske sin nye mand.
Efter at have talt med fagforeningsmanden
Reuben Warshowsky (Ron Liebman), der er kommet fra New York for at forsøge at
organisere tekstilfabrikkens medarbejdere, går Norma Rae ind i kampen for at få sine kollegaer med i
tekstilarbejdernes fagforening.
Det kræver dog sine
ofre for Norma Rae. Ikke kun sætter det for alvor tingene på spidsen på arbejdet og kræver masser af ulønnet, utaknemmeligt
ekstraarbejde. Men det går også ud over familien og samværet med sin nye mand.
Undervejs i sine bestræbelser på at få sine kolleager organiseret i en fagforening og dermed hjælpe sig selv til
bedre arbejdsforhold, må Norma Rae stå model til en del. Blandt andet at blive arresteret og smidt i
fængsel.
Men Norma Rae slipper ud af fængsel og kan til sidst
høste frugten af sine anstrengelser.
Norma Rae gjorde sig voldsomt bemærket, da den ramte de store lærreder i 1979. En lang række nomineringer og flere priser fulgte da også i kølvandet på filmen, der er baseret på
virkelige begivenheder. I 2011 blev Norma Rae sågar udvalgt til at være en del af den
amerikanske kulturarv.
Det filmiske håndværk er
absolut nydeligt, med gode billeder og god lyd hele vejen gennem. Det oprindelige biograf-filmformat er i denne udgivelse bevaret. Det resulterer i det såkaldte
letterbox-format - med sort sørgerand i top og bund af skærmen.
Norma Rae er til dels en fortælling om fagforeningskamp. Men det gør på ingen måde filmen til en actionfilm. Alligevel synes de knap to timer, filmen varer, at
flyve af sted.
Sally Field glimrer i rollen som kvinden, der vokser med opgaven. En rolle, hun da også gave hende sin første
Oscar-statuette som bedste, kvindelige skuespillerinde. Rollen var samtidig med til at sætte yderligere skub i skuespillerindens karriere.
Ron Leibman i rollen som fagforeningsmanden Reuben Warshowsky er dog også mere end blot god. Han formår samtidig at yde
fremragende med- og modspil til Sally Field.
Jeg kan egentlig kun anbefale
Norma Rae. For det er ikke blot en film om retten til at organisere sig. Det er i endnu højere grad fortællingen om retfærdighed, styrke og viljekraft. Og en kvinde, der
tør.