Jennifer (Irene Holzfurthner) er en glad og velfungerende kvinde, der er ved at flytte til egen bolig sammen med sin mand, Sebastian, og deres lille søn, Nico.

Alt er idyl. Sebastian tager på forretningsrejse, og Jennifer skal lige løbe nogle ærinder og får den ældre nabokone Elisabeth til at passe Nico så længe.

Men da Jennifer kommer hjem fra indkøbene, er babysitteren og Nico forsvundet. Der ligger et brev i entreen med et dødsdigt og nogle kompromitterende billeder af Sebastian og en elskerinde.

Jennifer beslutter sig for at tage et varmt afslappende karbad og lægge en plan. Men hun vågner op badet i blod og ligstumper og en mystisk maskeret mand befinder sig i lokalet ...

No Reason er en underlig film. Handlingen er nærmest ubeskrivelig, men jeg fik associationer til H.C.Andersens Historien om en mor i nye klæder.

Visuelt og special effects mæssigt er der ingen sure opstød herfra. Jeg tror, at selv den mest blodtørstige og torturhungrende vil få tilfredsstillet sine behov med No Reason. Der er især visse scener, der nok vil nive en hel del et vist sted på det mandlige publikum. Så behøver jeg vist ikke at uddybe nærmere.

Olaf Ittenbach debutterede i 1989 med Black Past. Derefter er det gået slag i slag med blandt andre Legion Of The Dead (2001), The Burning Moon (1997), Garden of Love (2003), House Of Blood (2006) samt Dard Divorce (2007).

No Reason er en ultra blodig splatterfilm, og man skal ikke lide af hemafobi eller være sart i det hele taget. Der er nogle yderst voldsomme scener, som selv jeg nok gerne ville have været foruden.