

En ganske almindelig familie bestående af Mor (Lene Maria Christensen), de to brødre
Casper (Gustav Dyekjær Giese) og
Andy (Oscar Dyekjær Giese) samt lillesøster
Freja (Annemieke Bredahl Peppink), har et velfungerende liv. Mor arbejder, Andy går i skole, Freja er en glad lille størrelse og Casper er flink til at hjælpe til derhjemme.
Derudover er han god til
indbrud og supplerer indkomsten med tyvekoster, han sælger til
Jamal (Dulfi Al-Jabouri), der er leder af en kvarterets bander. Andy er lidt i
konflikt med Jamals højre hånd, Ali, hvilket giver
gnidninger mellem Jamal og Casper.
Så da Casper bliver kontaktet af nytilflytteren
Bjørn (Roland Møller) og bliver tilbudt at arbejde for ham, tager han chancen. Dels betaler Bjørn mere for
tyvekosterne, dels virker det som om han og hans "organisation" er mere tjekkede og
professionelle. Og det varer da heller ikke længe, før Andy får en tjans.
Bjørn har også andre
indkomster. Han sælger narko og har et par østeuropæiske
ludere. Ved et tilfælde får Casper også chancen for at være
chauffør for pigerne, og nu kører det for ham. Han har succes og tjener masser af
penge.
Men ... Jamal er ikke glad for at Casper er gået over til
konkurrenterne. Så snart starter et
bandeopgør ...
Michael Noer bragede igennem den på danske filmscene i 2010 med
R. Denne gang er handlingen lagt uden for fængslets mure.
Nordvest er et råt og realistisk hverdagsdrama fra Københavns nordvestkvarter, der fint skildrer det kriminelle miljø og de valg, der kan være skæbnesvangre.
Skuespillerne yder pragtpræstationer hele vejen igennem og flere af dem er gengangere fra
R. Det er altid rart at se nye ansigter i danske film og se, hvor stor
talentmassen er. Og der er mange up-commings.
Det er en af filmens store forcer, at det er forholdsvis
ukendte skuespillere. Dette giver et meget bedre og mere
brutalt billede af selve handlingen.
De to brødre Casper og Andy spilles med utrolig styrke af brødrene Gustav og Oscar
Dyekjær Giese. Men også Roland Møller (
Kapringen) er værd at lægge mærke til.
Michael Noer har med
Nordvest slået fast med syvtommerssøm, at han er en af de nye,
bemærkelsesværdige instruktører. Jeg kan kun se frem til endnu flere film fra hans side.
Jeg kan blot sige: Se
Nordvest. Det er dansk film, når det er
bedst.