Den franske antropolog Jean-Charles Prommier (Pierce Brosnan) og hans kone Niki (Anna-Maria Monticelli) har efter flere års rejsen rundt i verden slået sig ned i L.A.

En nat findes Jean-Charles slået ned og han bliver indbragt på skadestuen. Han er stærkt forslået, taler i vildelse og er ganske voldsom. Den trætte læge Eileen Flax (Lesley-Anne Down) forsøger at berolige ham, hvilket ikke lykkes. Han griber fat i hende og hvisker ordene: ”N'ils sont pas, sont d'es inuat”, hvorefter han dør.

Efterfølgende får Eileen en række syn og det går langsomt op for hende, at Jean-Charles på en eller anden måde har overført sin hukommelse til hende og især de sidste dage af hans liv.

Jean-Charles havde skygget en voldelig gadebande, der lever uden struktur og grænser. Han bliver nærmest besat af at finde ud af, hvem og især hvad de er. Han opdager at de er nomader – fortabte sjæle, der blot vandrer rundt på jorden og er nærmest ikke-eksisterende i det normale samfunds øjne.

Nomads er en ganske god lille gyser med et godt plot. Der er lidt huller i historien, men den bæres fremragende oppe af de tre hovedrolleindehavere, Pierce Brosnan, Anna-Maria Monticelli og ikke mindst en yderst velspillende Lesley-Anne Down.

Filmen fremstår lidt dyster, og der er ikke de store chokeffekter, derimod køres der meget på de psykologiske effekter.

Der er nogle nervepirrende scener i Nomads, som er ganske gode, og selvom filmen er over tyve år gammel, virker den på ingen måde forældet eller håbløs gammeldags. Den holder stadig.

Så hvis man vil se en god gyser, der kører på det psykologiske aspekt, kan Nomads varmt anbefales.