Niko, det lille flyvende rensdyr, bor sammen med sin mor i Håbets Dal. Han ønsker stærkt, at Mor Luna finder sammen med Far Sprinter igen.

Niko synes ikke, at det er særlig morsomt at være adskilt fra sin far, den stolte anfører af Kanekorpset, selvom Niko stadig ser sin far og de har masser af kvalitetstid sammen. Det er bare ikke nok.

Men Luna har mødt en anden, som nu skal bo hos dem. Det er Lenni, der er alenefar og ankommer til hjemmet med sin søn, Jonni. Jonni er en sød, nuttet lille størrelse. Og det passer bestemt ikke Niko. Overhovedet ikke.

En dag tager Niko, flyveegernet Julius og veninden Smørblomst lille Jonni med ud i vildmarken for at lege skjul. Det lykkes i særdeleshed godt - for Jonni bliver væk. Kidnappet af de onde ørne, bestilt af Hvide Ulv, hvis ønske er at besejre rensdyrene for at overtage magten over vildmarken.

Niko er ikke stolt over situationen. Så trods sin modvilje mod Jonni, tager han på en farefuld færd for at redde sin påduttede lillebror ...

Niko 2 - De flyvende brødre (Niko 2: Lentäjäveljekset) er fortsættelsen af Niko og de flyvende rensdyr fra 2008. Niko er ikke blevet synderligt større (eller klogere) i de mellemliggende år. Men det er et dejligt gensyn med dette søde rensdyr, hans venner og familie.

Animationen er i topklasse, og er bragende smuk og dragende. Især er ørnene fantastisk godt udførte og virkelig skræmmende.

Igen er det Kari Juusonen, der sammen med danske Jørgen Lerdam står bag. Han kendes også fra blandt andet Olsen-Banden på de bonede gulve.

Sammen har de skabt en fornem fortsættelse af juleeventyret om de flyvende rensdyr, Kanekorpset og de glubske ulve og ørne. Blandet det hele godt og grundigt sammen med spænding, sødme, morale og politisk korrekthed.

De danske stemmer leveres af blandt andre Emil Boda Spallanzani, Nicolaj Kopernikus, Annette Heick og Simon Talbot.

Dog har jeg lidt klagepunkter og sure opstød, der intet har med selve animationsfilmen at gøre. Men ...

Hvorfor pokker, når man har en så lækker og gennemført film og historie, gør man så ikke noget mere ud af lyd og tekstning?

Jeg måtte slå danske undertekster til, da talen var meget lav og baggrundsmusikken ufattelig høj. Det blev lidt for meget for min tommelfinger hele tiden at skulle skrue op og ned.

Men det er også helt fint med danske undertekster. Indtil næste overraskelse. Tekstningen svarer ikke til talen. Her er der tale om virkelig kreativ og alternativ tekstning.

Selv Kanekorpsets medlemmers navne er alternative. For eksempel hedder Sprinter pludselig Smukke i tekstningen.

Jeg prøvede at abstrahere nogenlunde fra de forvirrende undertekster. Men da selv sangene blev oversat alternativt, slog jeg underteksterne fra og håbede, at jeg ikke ville genere mine omgivelser for meget med det støjhelvede, der fulgte efter.

Det er desværre ikke første gang, jeg har bemærket dette tekstningsfænomen. Det skete blandt også i Kurt blir grusom. Personligt synes jeg det er synd og skam at lave disse mærkværdige løsninger.

Niko 2 - De flyvende brødre er en dejlig familiefilm alle kan samles om med juleknas og varm kakao. Dog skal de helt små poder nok være i selskab med en voksen. For der er nogle drabelige scener ind imellem, godt forstærket af meget høj dramatisk musik.

Jeg ville ønske, at lydniveauet og tekstningen havde været i topklasse, så havde jeg gladeligt kylet seks klaptræer i gavesækken, men det trækker altså ned. Desværre.