Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Nightmare on Left Bank (2009)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Pieter van Hees
Medvirkende: Eline Kuppens, Matthias Schoenaerts, Sien Eggers m.fl.
Varighed: 102 minutter
  Originalsprog: Flamsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 7. juni 2011
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Marie (Eline Kuppens) er løber på topplan. Hun er lige udtaget til at forsvare de belgiske farver under EM i Portugal tre uger senere.

Hun er en lidt indadvendt person og bor sammen med sin mor, der dels har en vegetarforretning, dels er lidt ovre i det okkulte og alternative. Desuden er moren en anelse omklamrende.

Marie kommer i kontakt med bueskueskytten Bobby D'Hont (Matthias Schoenaerts) og snart slår det gnister mellem dem. Da Marie kollapser og efterfølgende får strenge ordrer til at holde pause, flytter hun ind hos Bobby på Linkeroever i Antwerpens Left Bank kvarter.

Bobby har næsten lige fået lejligheden, da den tidligere beboer Hella på mystisk vis er forsvundet. Hella har efterladt en æske og der er også kommet et brev til hende. Marie får tilfældigt telefonnummeret til Hellas kæreste, Dirk (Sien Eggers), og kontakter ham vedrørende de efterladte effekter.

Dirk og Marie begynder at se lidt til hinanden, og Marie får at vide, at Hella studerede kvinders seksualitet i middelalderen. Via den oplysning får Marie endnu mere lyst til at grave videre i Hellas mystiske forsvinden.

Dette sætter hende på sporet af en middelaldersekt ... og mere skal absolut ikke røbes.

Det er en ganske god lille horror-sag, instruktøren Pieter van Hees har skruet sammen. Absolut en instruktør, man skal holde øje med fremover.

Hele vejen gennem Nightmare on Left Bank (Linkeroever) er der en snigende uhygge og klaustrofobisk stemning. Dog fornemmer man hurtigt, hvad plottet er, og hvad der videre sker.

Men ... Der kommer også nogle gode overraskelser.

Persongalleriet i Nightmare on Left Bank er ganske farvestrålende. Især brænder Eline Kuppens igennem som Marie. Hun har glød og karisma, og er en fornøjelse skuespilsmæssigt.

Jeg mistede desværre tråden indimellem, for der er nogle besynderlige huller. Men det tager bestemt ikke selve den knugende spænding fra Nightmare on Left Bank. Spændingen er der fra start til slut, og man kan simpelthen ikke lade være med at blive hængende.

Jeg kan varmt anbefale Nightmare on Left Bank. Det er en god horror film, der har en fin nerve og holder - trods lidt plothuller - fint hele vejen.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017