Anden verdenskrig synger så småt på sidste vers. Tyskerne kæmper dog endnu hårdnakket. Ikke mindst på østfronten, hvor den russiske krigsmaskine nærmer sig den tyske grænse.

Krigen har allerede kostet mange tyske liv, så nu bliver også de tyske kvinder bedt om at melde sig til aktiv tjeneste. Det får et dusin unge kvinder, der allerede har været særdeles aktive på lagnerne i lokalområdet, til at troppe op til session.

Pigerne har blot et krav. De ønsker at gøre tjeneste på østfronten. Med en enkelt undtagelse, er det dog en helt anden slags tjeneste, de unge kvinder er interesseret i.

Så allerede inden turen går mod fronten, er pigerne i aktion. Først ryger uniformerne og derpå hæmningerne, og så er der ellers dømt lir på alle fronter i Nazilægens frontludere (Eine Armee Gretchen) ...

Skuespillet er som det nu engang er i denne type film - ikke værd at skrive hjem om. For her handler det jo i bund og grundom, at få fremvist så meget bart flæsk på kortest mulige tid som muligt. Helst også uden at en handling griber alt for forstyrende ind i løjerne.

Det gør handlingen i Nazilægens frontludere bestemt heller ikke. For den er tynd, for nu at udtrykke det diplomatisk. Dog bydes der på flere, ganske vellykkede kampscener undervejs, omend også de blot er optakt til nøgenhed eller horisontale legemsøvelser under en eller anden form.

Man kan vist i øvrigt roligt konkludere, at Nazilægens frontludere ikke er bygget på virkelige begivenheder. For i så fald, havde tyske soldater næppe set det som en straf, at blive udkommanderet til østfronten i anden verdenskrigs sidste år ...

For at konkludere: Nazilægens frontludere er hverken godt skuespil eller stor filmkunst. Endsige bare en rimelig historie. Men den tjener sit formål og har i 1970'erne utvivlsomt kunnet gejle husarerne op.