Sven Garret spiller The Photographer. Han er ung, smart og ombejlet, nok mest fordi har er fotograf, og der er mange unge piger med stjernedrømme.

Desværre for dem, for The Photographer er ikke helt normal i hovedet. Han er af tysk afstamning med nazistiske rødder og er selv nazist, har haft en traumatisk barndom, der vises i flash-backs, han er kvindehader med stort K og så er han seriemorder.

Han har det bedst i sin torturkælder med sine ofre, som han piner og slutteligt slår ihjel på de mest bestialske måder.

Efterhånden som hans blodtørst bliver større, eskalerer hans vanvid, og han går helt over gevind.

Der var stor opstandelse, da Murder-Set-Pieces havde premiere i 2004. Den blev blandt andet udelukket fra filmfestivaler, skuespillere og crew anholdt, blev forbudt i visse stater, og der var meget andet galt.

Når man vælger at se en horror-/splatter-/exploitationfilm, må man forvente at det er sygt, klamt, blodigt, voldeligt og absolut modbydeligt. Sådan er det. Derfor forstår jeg ikke helt, hvorfor Murder-Set-pieces i sin tid blev sablet ned, eller også vil folk ikke være ved, at de kan lide den slags.

Indrømmet, den er yderst modbydelig, men ... speciel effects er ganske gode. Handlingen er som man kan forvente i den genre, ligeså skuespillet, og når man er indstillet på det, er Murder-Set-Pieces sådan set okay.

Det er en barsk film med yderst realistiske torturscener, og jeg måtte da også lige holde en pause indimellem voldtægterne, pinslerne og drabene.

Det flyder med blod i Murder-Set-Pieces. Faktisk 208,175 liter fra 30 forskellige mennesker, der bliver slagtet. Så hvis man er typen, der besvimer ved at se en enkelt bloddråbe, går man nok i total koma over denne film.

Er man til disse typer film, er den absolut værd at se. Hvis ikke, skal man gå langt uden om Murder-Set-Pieces.