Jacob (Nikolaj Lie Kaas) har tilbagevendende dårlige drømme, hvor han tror, telefonen ringer. Disse drømme handler om søsteren Julie, der i teenageårene forsøgte selvmord, men overlevede og nu sidder tilbage i kørestol - hjerneskadet.

Men lykken tilsmiler Julie. Hun har mødt sit livs kærlighed via netdating, og skal nu giftes med Anker (Nikolas Bro). Det kommer som lidt af en overraskelse for Julies familie, men de er kun glade på hendes vegne.

Brylluppet går på bedste vis, og alle er glade. Men på selve bryllupsnatten beslutter Julie sig for at begå selvmord, og denne gang lykkes det.

Anker rejser, og Jacob forsøger at komme videre i livet. Men omstændigheder gør, at han bliver nødt til at finde Anker. Dette fører ham til en lille flække i det jyske, en lille by ved navn Mørke, og her finder Jacob ud af, at Anker allerede går i nye giftetanker.

Der er ikke så meget nyt i selve historien, men den spilles med en isnende kulde og overbevisning, at man sidder i åndeløs spænding.

Nicolas Bro overrasker mig gang på gang. Sidst var det i rollen som Morfar i Voksne mennesker. Han bliver større og større, og ikke kun fysisk. Han udvikler sig med rivende fart, og samspillet mellem ham og Nikolaj Lie Kaas er forrygende.

Det er modigt af instruktøren Jannik Johansen at tage fat på tabuemner som selvmord, handikap og hjerneskade. Det bliver på ingen måde klamt og ubehageligt.

Mørke er en absolut seværdig og spændende thriller, der kan ses igen og igen. Og især Nicolas Bro skal bare nydes.