Den modne Kicki (Pernilla August) er vendt hjem til Sverige fra et årelangt ophold i USA. Dengang tog hun ikke sin 4-årige søn, Viktor (Ludwig Palmell), med sig, men anbragte ham hos sin mor.

Men nu er hun tilbage i Sverige og vil gerne reetablere et familieforhold til både sin mor og sin nu 17-årige søn. Forholdet til mor og Viktor er en kende anstrengt, og hun inviterer Viktor med på en uges ferie til Taipei, Taiwan. Håbet er, at bare komme hinanden lidt nærmere, måske indhente det forsømte og råde bod på fejltagelser år forinden.

Kicki har så også en anden skjult agenda. Hun vil besøge sin chatven, Mr. Chang (Eric Tsang). Så langt så godt. Mor og søn kommer til Taiwan. Mr. Chang ved ingenting. Indtil videre er alting nogenlunde stabilt og trygt.

Kicki og Victor indlogerer sig på et lille hotel. Men de har det begge svært med hinanden og især hinandens selskab.

Kicki har store vanskeligheder ved at bryde den mentale barriere over at tage fysisk kontakt til Mr. Chang. Hun ved, hvor han arbejder og tager da også derhen ... men tager ikke kontakt.

Viktor er overladt til sig selv i Taipeis gyder og møder en jævnaldrende fyr, Didi (Huang He River), som er yderst behjælpelig. De to udvikler en form for venskab, og Kicki søger trøst og selskab hos hotelreceptionisten, A Huang (Ken Li).

Men den uges tid i Taipei bliver ikke lige, som de havde drømt om. Eller for Kickis vedkommende håbet og satset på ...

Miss Kicki er et meget meget stille Drama med et meget stort D. Pernilla August (Dag og nat) yder en toppræstation som den frustrede kvinde, der blot vil have lidt lykke og samhørighed.
Men egentlig fatter hun ikke en brik af, hvad der foregår rundt om ørerne på hende. De reelle begivenheder følger ikke hendes fortrykte drejebog overhovedet.

Samspillet mellem Ludwig Palmell (Viktor) og Huang He River (Didi) er utrolig stærkt. To vidt forskellige kulturer støder sammen uden det store brag - men bare med et venskab til følge. Meget smukt skildret.

Fællesnævneren i Miss Kicki må være akavethed og fremmedgørelse. Over for sig selv, sine nærmeste og sine omgivelser. Det er lige før denne følelse har materialiseret sig og driver ned ad de papirstynde vægge.

Der sker som skrevet ikke det store i Miss Kicki og dog. Der er også lidt spænding og dramatik i historien, men det virker bestemt ikke forceret eller malplaceret.

Jeg kan sagtens følge nogle af episoderne fra mine egne oplevelser. For eksempel da Kickis mor kommer på besøg og straks begynder den evige svada med "at du burde rydde op". Det er sådanne ting, en mor burde sige til sit 10-årige barn, men ikke til sin voksne datter.

Men for mødre har deres afkom ingen alder - overhovedet. Min egen mor spørger da også stadig, om jeg har husket at tisse af, før vi forlader en restaurant. Og det skal lige nævnes, at jeg er over blestadiet - endnu.

Det er drønirriterende. Men Kickis mor gør det. Kicki går så over i den anden grøft med sin søn og forsøger at være en veninde for ham. Det dur heller ikke.

Den gyldne middelvej er meget svær at finde, og dette viser filmen ganske glimrende. Trods den knugende og til tider lidt deprimerende stemning i Miss Kicki, er det absolut også en film, der giver lidt håb, lidt smil og en hel del hjertevarme.

Så giv Miss Kicki en stor chance og nyd nogle gode, stærke skuespilpræstationer.