Den lille italienske restaurant Arturo al Portico ledes af den smukke og yderst afslappede værtinde Flora (Fanny Ardant).

I køkkenet rumsterer en flok svendende kokke og svende under ledelse af den karismatiske kok Duilio (Eros Pagni). Gæsterne begynder at indfinde sig en efter en eller i samlet flok.

Denne aften er det en broget flok og en hel del stamgæster. Hver især med deres historie at fortælle - netop denne aften.

Tjenerne pisker rundt med de lækre retter og har dog tid til at tale med gæsterne eller hjælpe en flok japanske turister med at tage et billede.

Det er stort set, hvad Middag på italiensk (La Cena) handler om.

Men hold da milde magle ... det er , amore e vita. Der er så meget nerve i filmen, at man ikke kan undgå at sidde naglet i sofaen. På trods af, at der ikke sker så meget.

Når kameraet panorerer væk fra et bord, er det lige før man skriger: "Så kom dog tilbage, jeg skal lige have lyttet lidt mere til denne her samtale".

Man bliver nemlig som tilskuer også medlytter til gæsternes samtaler. De lumre, de hemmelige, de kærlige, enetalerne, de triste. Kort sagt er hele livet kogt ned i en carbonara og serveret med glimt i øjet og smil i mundvigen.

Den italienske mesterinstruktør Ettore Scola formår atter engang at forvandle sin tilskuer til voyer, og man kan ikke lade være med at lytte med til gæsternes samtaler.

Det er umuligt ikke at blive involveret - for det er så fængende og fascinerende, også takket været eminent skuespil fra samtlige medvirkende.

Man bliver nærmest småforelsket og føler sig rigtig velkommen på Arturo al Portico. Det er ægte italiensk charme, sødme og følelsesladet.