Denne anmeldelse har været undervejs et stykke tid, for jeg har dælme haft svært ved at forholde mig til denne film. Ved første kig faldt jeg i søvn inden slutningen og ved andet gennemkig gik jeg bare død og opgav til fordel for noget mere interessant.

For der er ved gud ikke det store at hente i Me, Myself & Stanley. Og det var egentlig en skuffelse af format, når man kigger op oplægget: En film, baseret på virkelige hændelser, med John Malkovich i hovedrollen og med Luc Besson som en af producerne. Det bliver dog aldrig til mere end højst middelmådighed.

John Malkovich spiller rollen som Alan Conway, der i 1999 i London udgav sig for at være mesterinstruktøren Stanley Kubrick. Dette skete samtidig med, at den amerikanske instruktør indspillede sin sidste film, Eyes Wide Shut, i netop London.

Filmen forsøger at beskrive Alan Conways plattenslageri, hvor han fører sig frem som Stanley Kubrick og sågar gældsætter sig i hans navn. Fupnummeret udvikler sig dog til en stadigt voksende strøm af løgne og ender til sidst med Alan Conways fald fra hans egne opbyggede tinder.

Filmen nærmer sig visse steder det decideret platte. Ikke mindst, når homoseksuelle skal skildres. Desuden er præstationen fra John Malkovich flere steder temmelig dårligt, når man tænker på, hvad han ellers har præsteret.

Faktisk er det ekstramaterialet, der hiver det sidste klaptræ hjem. Her finder man nemlig en udmærket dokumentarfilm om virkelighedens Alan Conway.