JenniferEvan (Stephen Colletti) ønsker at flytte sammen.

På Jennifers fødselsdag har Evan arrangeret en overraskelsestur på landet. De ender ved et gammelt, lidt faldefærdigt hus, som han har købt til hende. Hun bliver overrasket - bare ikke helt så positivt, som han havde håbet på.

Men efter at have sundet sig lidt og vænnet sig til tanken om at de nu har et hus, tænkt som en investering i deres fælles fremtid, går de på opdagelse. Huset er solgt med alt indbo og det er gode, antikke sager, der er efterladt.

Evan har også arrangeret et lille surpriseparty for Jennifer og inviteret deres venner Hillary, Ken, Annette og Mike til at gøre en fælles indsats på renoveringsfronten.

Men der bliver da også tid til lidt tant og fjans. Især drengene morer sig på den tilhørende lille kirkegård.

Huset med sine 16 hektar land har stået tomt siden 1961, hvor den dengang residerende familie Tucker døde på tragisk vis. Huset gemmer på en grum historie, og den er åbenbart ikke helt slut endnu.

En sindssyg morder iført en maske af sine ofres hud huserer og har nu kik på venneflokken, der har brudt årtiers stilhed ...

Igen en horror skåret over samme filmrulle som så mange andre i genren. Seks unge mennesker. Nogle er kloge og forstandige. Nogle er liderlige og dumme. Nogle handlekraftige og så videre. En skov. En kirkegård. En grav. Blod og en økse.

Men effekterne er rimeligt gode, og historien er som sådan også, hvis man kan abstrahere fra det stereotype. Der er bare nogle småting, jeg undrer mig over undervejs i filmen. Blandt andet at nu når huset har stået tomt i årtier, hvorfor der så er friske hø- og halmballer i laden, men sådan er der jo så meget.

Mask Maker (Maskerade) er ikke verdens bedste horror, men såmænd heller ikke den værste. Jeg har set langt værre. Men den er bare så forudsigelig, og det tager lidt af spændingen og gyset. Desværre.