

Hvad er
kunst?
Det spørgsmål har vel egentlig ikke noget
konkret og veldefineret svar. For det afhænger i sidste ende af betragterens
smag og opfattelse.
Der er derfor mange kunstnere, der
udfordrer betragteren. Deres opfattelse. Og deres
grænser. På grænsen til, og ofte overskridende, provokation.
Marina Abramovic er en af denne slags kunstnere. Men modsat mange andre
udfordrende og provokerende kunstnere, er Marina Abramovic ikke blot kunstneren, men også selve kunsten. Hun er, så at sige, både
lærredet og penslen.
For Marina Abrovic er en såkaldt
performance-kunstner, hvor kroppen, eventuelt i samspil med andre kroppe, er
udtryksformen.
I
Marina Abramovic: The Artist Is Present får man lov til at være med på første række, når performance-kunstneren udstiller, sig selv, på
MoMA (The Museum of Modern Art) i New York. En udstilling, der strækker sig over udmarvende
tre måneder.
For hver eneste dag under udstillingen, er Marina Abramovic "på". Som et levende kunstværk, der
interagerer med sit publikum. Syv lange timer, hver eneste dag, hvor hun giver sig selv
100 procent.
Men man får også lov til at deltage i
forberedelserne til udstillingen. De mange, mange timers hårdt arbejde, der ligger forud. Inklusive
workshops med andre performance-kunstnere, der også skal deltage på udstillingen som
levende kunstværker.
Endelig er der, til en vis grad, et
indblik i personen Marina Abramovic. Hvad der driver hende og hendes liv. Ikke mindst med kollegaen, vennen og tidligere ægtemand,
Ulay.
Der er på mange måder lidt "Bonderøven" over
Marina Abramovic: The Artist Is Present. For på den ene side er kedeligt og langtrukkent, spilletiden er på over 100 minutter. Men på den anden side er det både
gribende og fascinerende.
Så ønsker man at få udvidet sin kunstneriske horisont, er
Marina Abramovic: The Artist Is Present bestemt ikke et dårligt sted at starte. Og et billede til en, for mange,
meget anderledes kunstform.