

En støvet,
texansk flække. Tæt på den mexicanske grænse. Med et
enkelt jernbanespor gennem det lille samfund.
Her bor
Adam (Adam Mediano) sammen med sin mor. Adam, der er 16 år, er intelligent, men
keder sig bravt i skolen. I det hele taget keder han sig bravt i den lille flække.
Derfor spenderes fritiden mest med vennerne eller kæresten
Inez (Mercedes Maxvell). Sammen med vennerne står der mest
musik og pot på programmet, for der er ikke rigtig meget andet at foretage sig. Nå ja, måske bortset fra at snakke om eller dyrke
sex.
Og alt Adam foretager sig, uanset det er med vennerne eller kæresten, synes at blive
fulgt nøje. Af en talstærk mængde
grænsebetjente, der ellers har til opgave at dæmme op for strømmen af
illegale immigranter.
Blandt grænsebetjentene er
Tom (Jeremy St. James). En sex-fikseret racist med
voldelige tendenser, der synes at lægge an på ethvert hunkønsvæsen med en puls.
Som en nærmest skærende kontrast er
Marfa Girl (Drake Burnette). En særdeles frigjort, ikke mindst seksuelt, kunststuderende, der ynder at tegne
nøgenbilleder af sine seneste erobringer.
Denne temmelig ustabile mikstur tilføres så rigelige mængder
alkohol og stærkt euforisende stoffer. Det ender op i en blanding, der får det til at
slå endeligt klik for den racistiske og voldelige grænsebetjent. Hvilket får store konsekvenser for Adam ...
Mere af handlingen i
Marfa Girl ville det være synd at løfte sløret for. Der er nemlig
ikke synderligt meget af den - trods en spilletid på lige over 100 minutter!
Trods det, at instruktør og manuskriptforfatter
Larry Clark i udstrakt grad gør brug af
uprøvede kræfter foran kameraet, er resultatet langt fra dårligt. For skuespillet er i det store hele både
godt og troværdigt.
Billedsiden er desværre faldet
knap så heldigt ud. Bevares, billederne fanger egentlig ganske godt
trøstesløsheden i omgivelserne for det lille samfund. Men halter desværre af og til på andre punkter.
Er man til
bar hud og erotiske scener, byder
Marfa Girl på ganske rigelige mængder af begge dele. Men ok, så kan spillletiden også hurtigt strækkes i et ellers, for det meste,
temmelig handlingslammet drama.
Men på en eller anden måde fornår
Marfa Girl med sine portrætter af en stribe
dysfunktionelle skæbner alligevel at fænge. For man ender med at ønske
afklaring og svar.
Men desværre ender man, ganske som de forskellige karakterer i filmen, helt
uforløst. Som et billede af et støvet samfund, hvor ungdommens største drøm er, at flygte til noget bedre og
mere spændende.