En støvet, texansk flække. Tæt på den mexicanske grænse. Med et enkelt jernbanespor gennem det lille samfund.

Her bor Adam (Adam Mediano) sammen med sin mor. Adam, der er 16 år, er intelligent, men keder sig bravt i skolen. I det hele taget keder han sig bravt i den lille flække.

Derfor spenderes fritiden mest med vennerne eller kæresten Inez (Mercedes Maxvell). Sammen med vennerne står der mest musik og pot på programmet, for der er ikke rigtig meget andet at foretage sig. Nå ja, måske bortset fra at snakke om eller dyrke sex.

Og alt Adam foretager sig, uanset det er med vennerne eller kæresten, synes at blive fulgt nøje. Af en talstærk mængde grænsebetjente, der ellers har til opgave at dæmme op for strømmen af illegale immigranter.

Blandt grænsebetjentene er Tom (Jeremy St. James). En sex-fikseret racist med voldelige tendenser, der synes at lægge an på ethvert hunkønsvæsen med en puls.

Som en nærmest skærende kontrast er Marfa Girl (Drake Burnette). En særdeles frigjort, ikke mindst seksuelt, kunststuderende, der ynder at tegne nøgenbilleder af sine seneste erobringer.

Denne temmelig ustabile mikstur tilføres så rigelige mængder alkohol og stærkt euforisende stoffer. Det ender op i en blanding, der får det til at slå endeligt klik for den racistiske og voldelige grænsebetjent. Hvilket får store konsekvenser for Adam ...

Mere af handlingen i Marfa Girl ville det være synd at løfte sløret for. Der er nemlig ikke synderligt meget af den - trods en spilletid på lige over 100 minutter!

Trods det, at instruktør og manuskriptforfatter Larry Clark i udstrakt grad gør brug af uprøvede kræfter foran kameraet, er resultatet langt fra dårligt. For skuespillet er i det store hele både godt og troværdigt.

Billedsiden er desværre faldet knap så heldigt ud. Bevares, billederne fanger egentlig ganske godt trøstesløsheden i omgivelserne for det lille samfund. Men halter desværre af og til på andre punkter.

Er man til bar hud og erotiske scener, byder Marfa Girl på ganske rigelige mængder af begge dele. Men ok, så kan spillletiden også hurtigt strækkes i et ellers, for det meste, temmelig handlingslammet drama.

Men på en eller anden måde fornår Marfa Girl med sine portrætter af en stribe dysfunktionelle skæbner alligevel at fænge. For man ender med at ønske afklaring og svar.

Men desværre ender man, ganske som de forskellige karakterer i filmen, helt uforløst. Som et billede af et støvet samfund, hvor ungdommens største drøm er, at flygte til noget bedre og mere spændende.