Frank Zito (Joe Spinelli) er en ensom mand med psykopatiske tendenser - fastlåst i minderne om en dominerende mor, der blev dræbt mange år tidligere i en bilulykke.

Frank fastholder mindet om sin mor ved at slå unge kvinder ihjel og derefter skalpere dem. Den blodige skalp fastgør han med hammer og søm på dertil indkøbte mannequindukker alt imens monologer og dialoger med sig selv og sin mor kværner inde i hovedet på ham.

Da han møder modefotografen Anna D'Antoni (Caroline Munro) eskalerer hans vanvid, og han bliver meget sårbar - og farlig.

Maniac er ikke en film, man just glemmer. Den fornemme fotografering af skalperinger og andre hovedeksplosioner er fremragende og meget realistiske.

Joe Spinelli leverer i den grad varen, som den fedladne, svedende, stønnende og tudende psykopat, hvis indre dæmoner hiver og flår ham i stykker. Og som tilskuer får man et lille - men skræmmende indblik i en psykopats sind.

Maniac formår at få en til at sidde på yderkanten af sofaen og holde vejret. Især en enkelt scene, hvor Frank jagter en ung sygeplejersker i undergrundsbanen, er så tænderskærende spændende, at man nærmest holder op med at trække vejret i de 10 minutter, scenen varer.

Maniac er en fantastisk film i denne genre, og der er tilmed en god handling. Hovedpersonen Frank Zito fremstilles ikke kun som en sadistisk morder, men derimod som et menneske af kød og blod med følelser. Ofrene er heller ikke stereotype sexede kvinder, men ganske almindelige mennesker, som dig og mig.

Hvis man holder af en god gyser/horror/splatter/slasher, så er Maniac et must i samlingen.

Ekstramaterialet, der fylder en disc for sig, byder på original trailer, historien om Joe Spinelli, radiointerviews m.m.

Så sæt Maniac i afspilleren og nyd en god gedigen horror, som nok skal få de små nakkehår til at rejse sig.