Der kan være noget fascinerende over ældre film. Sådan lidt den fornemmelse, man kan få, når man en sjælden gang i mellem lytter til en gammel lp. Sådan en med støj fra rillerne og hak undervejs, der ikke er blevet digitalt gennemrestaureret og smidt på en klinisk ren musik-cd.

Det er lidt samme fornemmelse, man sidder med, når man smider DVD'en med Mallorcas søde liv i afspilleren. Det er den ægte vare, råt for usødet. DVD'en starter sågar i sort/hvid med tydelige ridser fra den gamle film, selv om den del nok er ganske bevidst fra instruktørens side, inden den skifter til farver.

Men også farverne bærer præg af tidens tand, og afspejler tydeligt alderen på filmen, der trods alt er fra 1965, og dermed har næsten lige så mange år i bagagen som denne anmelder. Blandt andet virker farverne langt fra ægte, mens lyden minder om noget, der kunne være optaget i en baggård.

Det hele er dog en del af charmen ved denne film, der sikkert har virket mere end almindeligt vovet, da den første gang blev vist på det hvide lærred. For filmen handler nemlig om det søde liv som charterturist på Mallorca, komplet med druk, fester, guider, udflugter og villige piger.

Tilsæt blandingen piger fra den lette garde og et par ældre, sure matroner, så er cocktailen næsten komplet. Der er lagt op til lir, fest og farver.

Historie i sig selv er der ikke så forfærdelig meget af, men i det store hele hænger det hele nu meget godt sammen. Ikke mindst set i lyset af, at det jo nok mest er de letpåklædte damer og muligheden for lidt hæmningsløs erotik, der har trukket publikum til.

Der er dog ingen, der i dag burde kunne forskrækkes over scenerne i filmen, der i bund og grund er så stuerene, at de nærmest kan få de senere sengekantsfilm til at virke som hardcore pornofilm. Der udstilles således mere på en almindelig dansk strand i de lune sommermåneder, end der gør i Mallorcas søde liv.

Men filmen er en del af den danske filmskat og skal selvfølgelig også ses i det lys. Og så er det selvfølgelig også sjovt at stifte bekendtskab med en film, der uden tvivl kunne forarge det bedre borgerskab for snart 45 år siden!