Den unge Lucie (Chloé Coulloud) skal i praktik hos hjemmesygeplejersken Madame Wilson (Catherine Jacob i 10 dage.

Lucie starter den 31. oktober og jobbet er nemt nok. De fleste patienter er sengeliggende og skal blot have en sprøjte. Således også den sidste på ruten, den meget velhavende, berømte danselærerinde Deborah Jessel (Marie-Claude Pietragalla).

Hun ligger nu i dyb koma i sit kæmpe hus, som på egnen bliver kaldt spøgelseshuset. Rygterne vil vide, at Deborah Jessel skjuler en skat et eller andet sted i huset.

Da Lucie senere på aftenen fortæller sin kæreste William (Félix Moati) om huset, kvinden og skatten, bliver han helt optændt. Her er chancen for at starte et nyt liv sammen med Lucie.

Meget nødtvunget går Lucie med til at bryde ind i huset sammen med William og deres fælles ven Ben (Jérémy Kapone) for at lede efter den skjulte skat.

Men den gamle, komatiøse dame i respiratoren vogter over skatten og en dyb dyb hemmelighed, der ikke skal se dagens lys ...

Livid (Livide) er intrueret af makkerparret Aleandre Bustillo og Julien Maury, der er ved at slå deres navne godt fast i den franske ny-bølge horror. De lagde ud med À l'intérieur (Inside) i 2007, og i 2013 kommer Among the Living.

Uhyggen og spændingen bygges langsomt op i Livid. Bare det at man som seer bliver diskret gjort opmærksom på, at det er den 31. oktober og Allehelgensaften, gør at man ved, noget uhyggeligt vil ske.

Især hvis man har set Inside, så ved man, at noget blodigt og skræmmende lurer lige om næste hjørne. Og det gør det skam også i Livid.

Der er mange små fine detaljer i Livid, og historien bag den gamle, bevidstløse kvinde fortælles langsomt i små flashbacks, hvor også hendes hemmelighed bliver synliggjort.

Der er lagt op til en sideløbende historie i Livid, som der desværre ikke bliver fulgt op på eller gjort mere tydelig. Det er historien om Madame Wilson, som instruktørerne nok kunne have brugt lidt mere krudt på at få afrundet. Og det trækker lidt ned i karakteren.

Effekterne er fine, og der mangler bestemt ikke gys. Enhver, der har prøvet at befinde sig i et såkaldt spøgelseshus, i mørke med kun en lommelygte, ved hvor skræmmende og uhyggeligt, det kan virke. Dette gengiver Livid ganske fint.

Selve historien er et dejligt miks af den klassiske skrækhistorie, splat, mystik og det overnaturlige. Det fungerer fint og sammen med gode skuespilpræstationer - især fra Chloé Coulloud (Lucie) og Marie-Claude Pietragalla (Jessel) - gør filmen til en god oplevelse af de mere horrible.

Hvis man godt kan lide den nye franske horror bølge, kan jeg da anbefale føromtalte À l'intérieur, Inside, Ils - Them (David Moreau og Xavier Palud), Frontière(s) og Martyrs.

Livid er nok en af de mest sanselige horrorfilm, jeg har set i nyere tid. Den forener smukt old school horror med det overnaturlige og mystiske.