

Længe leve
genkendeligheden. Landlig hygge, rare mennesker og forviklinger i et tempo, hvor
to-årige kan følge med.
Historierne - der er fem af dem - varer
ti minutter hver og indeholder den sødme, som selvfølgelig er indbygget under motorhjelmen på
Den Lille Røde traktor.
Desværre er
tempoet så langsomt, at børn over to år begynder at kede sig og skal ret være ret, så var det lynhurtigt kun min lille gudsøn, Vitus, på
to år, der blev hængende foran skærmen.
Han sad til gengæld uhjælpeligt fast. Fire andre børn i alderen 2-5 år meldte pas og kastede sig ud i den støjende adfærd, som det ellers var meningen DVD'en skulle forebygge.
Selv ved andet gennemsyn søndag aften, var der stort set
ingen interesse blandt mine døtre på knap tre og fire et halvt.
De to klaptræer er derfor én fra Vitus og én fra mig. Jeg kan stadig blive fanget af det
fornemme dukkespil og det spejderagtige med at skulle hjælpe alle de andre ...