
Lassie, vel nok verdens bedst kendte filmhund, er klar i tre nye, afsluttede fortællinger om livet hos
familien McCullogh.
I første episode får
Will (Will Nipper) rodet sig ud i flere uheldige situationer. Blandt andet får han slået en baseball ind på en
afspærret byggegrund. Og da han kravler over hegnet for at hente bolden, kommer han i klammeri med formanden for byggepladsen.
Det skal dog blive værre endnu. Will er nemlig meget tæt på at komme i
dødelig nærkontakt med et strømførende kabel. Heldigvis redder Lassie, som så ofte før, situationen.
I anden episode er Will sammen med sine kammerater optaget af en vigtig konkurrence på
BMX-cykler. Selv om Will er hurtig på cyklen, er hans cykel ikke god nok til at kunne hive en sejr hjem.
Familien McCullogh har bare
ikke råd til at give en ny cykel. Men Will øjner alligevel en chance for at få en ny cykel, omend først efter det vigtige løb. Lassie er nemlig
højgravid, og Will planlægger derfor at sælge en hvalpene, så han selv kan købe en ny cykel.
Da først hvalpene er født og tiden til salget er inde,
fortryder Will dog. I stedet
forærer han hvalpen til sin bedste ven, der meget gerne vil have en hund, men ikke har råd,
I den sidste episode på denne Lassie-DVD er familien McCullogh i fare for at
miste Lassie. En mystisk dame mener nemlig, at hun er den retsmæssige ejer af Lassie. Og hun har tilmed fået en
retskendelse, der giver hende medhold.
Men allerede inden hun når at ankomme til familiens hus, for at gøre krav på Lassie, er Will
stukket af med Lassie. Sammen hopper de på et
tog, der gerne skulle bringe dem langt væk og uden for fare.
Togturen går dog
ikke helt som forventet for Will og Lassie, og alt håb synes pludselig ude ...
Lassie-fortællingerne, der alle stammer fra en amerikansk
tv-serie, har hver især en længe på omkring 20 minutter. Historierne kan ses af hele familien, men henvender sig naturligt nok mest til det
yngre publikum..
Historierne er generelt søde og ofte med en moralsk pointe. Det kan dog af og til blive for sukkersødt efter dansk smag, og det er hele to af episoderne på denne DVD desværre. Men jeg vil så ikke lade min kynisme gå ud over den endelige karakter, da andre utvivlsomt vil finde det rørende.