

Kender du
følelsen, når du går op i noget, men der pludselig sker det, at du bliver
forelsket? Og ville du vælge interessen, personen eller begge dele?
Tale (Eili Harboe) er en 17-årig norsk pige. Hendes et og alt er at spille
teater. Hun går i en teatergruppe med sine bedste venner. Men en dag, da hun møder fotografen
Jacob, som fortæller hende om dramtatikeren
Jon Fosse, bliver hun interesseret.
Hun foreslår gruppen, at spille stykket ”
Efterårsdrømme” i stedet for deres børnerevyer. De synes alle det lyder spændende, men de mangler en erfaren
skuespiller.
Tilfældigvis er skuespilleren
Lars Nykvist i byen. Tale får han overtalt til at hjælpe, men da de har deres første øvetime, fortæller Lars, at de skal have en ny
drengeskuespiller.
Desværre vælger han den mest
irriterende og idiotiske dreng i hele Tales verden.
Vegard (Øyvind Larsen Runestad) er en fodboldnørd, arrogant og ondsindet. Men Tale finder snart ud af, at hun nærer
stærke følelser for denne
torsk af en dreng ...
Ja,
kærlighed kan være svær. Først elsker du en, og det næste øjeblik er du så
forelsket i en anden, at du ikke kan gøre andet end at slå op med din kæreste og
vælge den anden person.
Mange af os har sikkert prøvet det før, og er blevet kaldt
player, og en masse andre ting. Men hvis du ligesom Vegard og Tale finder
hinanden, så er det altså slet ikke en slem ting, at blive kaldt player i et stykke tid.
I teenageårene sker der så meget, at det kan være svært at følge med. Derfor må man bare holde ud!
Jeg synes,
Kys mig, for fanden (Kyss meg for faen i helvete) har en god pointe, og at den passer
perfekt ind i mit eget liv lige nu. Jeg kender de
følelser både Tale og Vegard har.
Men filmen viser også, at hvis der er noget, du virkelig
brænder for, for eksempel teater, så må du kunne holde til
pres en gang i mellem.
Filmen kan måske godt være en lille smule svær at
forstå, men man finder hurtigt vej rundt i den. Jeg så den to gange, for at være sikker på at jeg fik fat i det hele. Og den var altså lige
god hver gang.
Helt sikkert en stor anbefaling herfra.