Rachel (Emily Blunt) pendler hver dag mellem Manhattan og New York. Hun sidder altid på samme plads, for at være opmærksom på, når toget kører forbi Beckett Road nr. 15.

Her bor et ungt par, som efter Rachels mening repræsenterer den ægte kærlighed. Hun kender ikke parret, men føler sig dybt fascineret af dem. Hun kører også forbi nr. 13. Og her er smertelige minder.

Hun boede der to år tidligere med sin mand, Tom (Justin Theroux). Han skiftede hende ud med Anna (Rebecca Ferguson) og de lever nu i kærlighedens tegn med lykke og lille baby, Evie.

Rachel derimod er blevet dybt alkoholiseret og lever mest på bunden af en flaske. Hun oplever gentagne blackouts, og hun aner ikke, hvad hun egentlig har foretaget sig i drukkenskab. Hun får kun fragmenter frem. Hvis hun er heldig.

Parret i nummer 15 er Megan (Haley Bennett) og Scott (Luke Evans). Megan virker ikke særlig lykkelig og går fast hos psykiateren Abdic (Edgar Ramírez).

Scott ønsker sig brændende at stifte familie, hvor Megan er mere tilbageholdende. For at animere hende og tænde hendes biologiske ur, har han skaffet hende en babysittertjans hos Anna og Tom.

Rachel ser en dag fra toget noget foruroligende på verandaen i nummer 15, som gør hende dybt rasende og samtidig ked af det. Og pludselig er Megan forsvundet.

Kvinden i toget (The Girl on the Train) er en intens thriller, der langsomt bygger spændingen op. I starten kan den forekomme lidt rodet og forvirrende, men når personerne først er på plads, fænger historien.

Persongalleriet er godt castet og giver hinanden det perfekte med- og modspil. Især er Emily Blunt i rollen som den evigt småberusede Rachel eminent.

Emily Blunt giver den fuld skrue og virker utrolig overbevisende i sine branderter. Selv hendes stavren rundt, som kun fulde folk kan stavre, er fantastisk gengivet.

Emily Blunt kendes fra blandt andet for The Young Victoria (2008), Sicario (2015) og The Devil Wears Prada (2006).

Men de to andre kvindelige roller skal da også fremhæves. Rebecca Ferguson i rollen som Toms nye kone, Anna, og Haley Bennett som den ulykkelige og frustrerede Megan, er også ganske troværdige i deres karakterer.

Instruktøren, Tate Taylor, er sluppet godt afsted med Kvinden i toget, der er baseret på bestselleren af samme navn, skrevet af Paula Hawkins. De 112 minutter er godt udnyttet til fulde med at opbygge spændingen, plottet og karaktererne.

Jeg følte mig yderst godt underholdt, og har set Kvinden i toget to gange nu, og den bliver, efter min mening, bedre anden gang. For man kan bedre fordybe sig i personerne og deres handlingsmønstre, når man kender handlingen.

Alt i alt kan jeg kun anbefale Kvinden i toget. Gode skuespilpræstationer, godt plot og fin spænding til det sidste. Og det er bestemt ikke sidste gang, jeg fodrer afspilleren med den.