Vicekriminalkommisær Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas) er en brysk mand, der ikke lige går efter bogen. Og grundet hans stædighed og utålmodighed efter at vente på forstærkning, går det helt galt.

Han bliver skudt, hans makker dør og hans bedste ven, Hardy (Troels Lyby), bliver lammet. Men nu er Carl tilbage på "gården" efter endt sygeorlov.

Han får dog ikke lov til at fortsætte i drabsafdelingen, men derimod i en nyoprettet afdeling: Q. Der har kontor nede i et pulterrum i kælderen.

En stilling, hvor han skal gennemgå henlagte sager gennem de sidste 20 år og lukke minimum tre om ugen. Dette er trinnet før pensionen.

Carl er dybt utilfreds. Især da han finder ud af, at han er blevet påduttet en assistent i Assads (Fares Fares) skikkelse. Han har siddet på lageret med et stempel i de sidste to år og opfatter denne stilling som et skridt op ad karrierestigen.

Den første sag, der falder Carl i øjnene, er den fem år gamle sag om den unge næstformand for Demokraterne, Merete Lynggard (Sonja Richter). Under en færgetur med sin hjerneskadede lillebror, Uffe (Mikkel Boe Følsgaard), begår hun selvmord ved at springe i havet.

Selvom hendes lig aldrig er fundet, er sagen henlagt og sorterer nu under Carl Mørcks ekspertise. Den skal bare lukkes og katalogiseres som Selvmord.

Men Carl er som sagt stædig, og han begynder at grave dybt. Han er overbevist om, at Merete Lynggard ikke har begået selvmord. Men det eneste vidne, der kan klarlægge begivenhederne på færgen, er Uffe.

Desværre er han dybt traumatiseret og befinder sig nu på Egely Sanatorium. Helt i sin egen verden ...

Kvinden i buret er skrevet af Jussi Adler-Olsen, og er man krimifan, er man nok allerede bekendt med Afdeling Q og Carl Mørck. Det er mig en stor glæde, at instruktør Mikkel Nørgaard har taget fat i denne fantastiske krimiserie og menneskeliggjort de stærke personligheder.

Kvinden i buret følger på fornemmeste vis romanforlægget og skuffer på ingen måde. Jeg er især begejstret over persongalleriet, da både Carl Mørch i skikkelse af Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i rollen som Assad er som skåret ud af de skrevne sider.

Men den, der tager pusten helt fra mig, er Sonja Richter i den svære rolle som politikeren Merete Lynggaard. Det er en helt exceptionel præstation, hun lægger for dagen. Fuldstændig unik.

Hun blev da også nomineret til en Bodil for netop denne rolle, men hvor Susse Wold løb med prisen for sin rolle i Jagten. Her syntes jeg personligt, at det skulle have været Sonja Richter.

Historien hænger godt sammen og man får sympati for især den iskolde og barske vicekriminalkommisær Carl. Og hans langsomme accepteren af sin nye assistent.

Jeg ser i den grad frem til næste film fra Afdeling Q. Det bliver Fasandræberne, og jeg er spændt på, om personerne udvikler sig endnu mere eller om Kvinden i buret blot var et "heldigt" skud.

Det bliver ikke sidste gang, jeg ser Kvinden i buret. Den holder spændingen og intensiteten lige til det sidste. Det er godt og gedigent dansk håndværk. Endnu engang.