Paolo (Milo Ventimiglia) er en ung lovende filmmanuskriptforfatter. Han er taget til et afsidesliggende sted for at færdiggøre sit næste manus.

Djuna (Joséphine de La Baume) er en ung, smuk kvinde, der bor i et kæmpehus, halvanden times kørsel fra hvor Paolo nu befinder sig. Hun er en sky person, der altid holder sig indedørs bag lukkede skodder og egentlig kun ses ude om natten engang imellem.

Men en aften er Djuna nede i byen for at aflevere nogle film i videobiksen og her ser hun Paolo. Hun kan ikke få øjnene fra ham og han er også helt fortabt i hende.

Men ... Djuna er farlig for ham. Hun er vampyr og et enkelt bid fra hendes mund, vil for altid ændre Paolos liv. Hvis hun vel at mærke vælger at lade ham overleve.

Men han er så forgabt i hende, at han lader sig bide. Og han overlever. Deres kærlighed blomstrer. De er soulmates og ved, at de hører sammen for altid.

Indtil Djunas lillesøster Mimi (Roxane Mesquida) dukker op efter fem år i Amsterdam. Hun skal nu til Phoenix, men skal have et pitstop en uges tid hos Paolo og Djuna.

De to søstre er ikke just perlevenner. Djuna er kontrolleret og i harmoni med sig selv og sit liv, hvorimod Mimi er ude af kontrol og efterlader blod, lig og kaos i sit kølvand.

Mimis tilstedeværelse truer ikke kun det unge pars kærlighedsforhold. Det truer også med udslettelse af hele vampyrsamfundet ...

Kiss of the Damned er en utrolig smuk vampyrfilm med meget stilrene billeder og et godt komplementerende soundtrack. Hele historien hænger godt sammen, og er fint krydret med blod og humor.

Det, der højner Kiss of the Damned, er de fine skildringer af Djunas ensomhed og sårbarhed, indtil hun møder den sande kærlighed, samt hele beskrivelsen af det lukkede vampyrsamfund. Dette er yderst interessant og her ville jeg gerne have haft lidt mere.

Der er masser af erotik og passion indflettet i handlingen, uden at det er bliver vammelt eller for meget. Det er smukt afstemt og gør parrets kærlighedshistorie mere troværdig. Man tvivler ikke på, at de to elsker hinanden og er bestemt for hinanden.

I rollen som den fanden-i-voldske Mimi ses en blændende Roxane Mesquida. En dårende, dejlig quinde, man nok ikke lige vil i clinch med, trods alt.

Hovedrollerne spilles fint af Milo Ventimiglia (Paolo) og Joséphine de La Baume (Djuna), der i den grad klæder hinanden.

Kiss of the Damned er en noget anderledes film i denne genre, men absolut en seværdig en af slagsen. Man lever sig ind i personerne og historien.

Man ønsker, at det skal lykkes for Djuna og Paolo at få deres virkelighed til at smelte sammen med de dødeliges. Og således få et godt liv sammen. For altid ... i fred og harmoni.

Det bliver i hvert fald ikke sidste gang, jeg sætter Kiss of the Damned i afspilleren. Der er masser af bid i historien og mange facetter, man nok først opdager ved næste gensyn.