

En gang for længe siden, i tidernes morgen, hvor
urmennesket kæmpede for den daglige overlevelse blandt vilde dyr og naturens stærke og mystiske kræfter, holder en stamme møde for at beslutte, hvem den nye høvding skal være. Sønnen,
Vood (George Eastman), af den nuværende høvding, bliver ikke kun vraget af sin far, men også flertallet af de øvrige i stammen.
Men nu er Vood en ambitiøs fyr, der ser sig selv som den fødte leder. Så under en jagt
slår han sin far ihjel i håbet om, at han kan overtage tjansen som høvding. Desværre for ham, overværer krigeren
Elo (Sam Pasco) drabet, så i stedet for at stige til magtens tinder, bliver Vood forvist fra stammen, mens Elo bliver den nye leder for stammen.
Vood vender dog snart efter tilbage. Efter et vulkanudbrud har han nemlig fundet en klump jern formet som et
sværd. Bevæbnet med dette, for tiden, supervåben, vender han hjem for at overtage sin gamle stamme. Elo og hans krigere kan ikke stille meget op med deres
kæppe og sten. Nu er det så Elos tur til at blive forvist fra stammen.
Elo finder
husly hos en venligtsindet stamme. Freden varer dog kun kortvarigt, for Vood har nemlig fundet ud af at lave jernmalm fra vulkanudbreddet om til jern og forme dem som flere sværd. Så sammen med sine krigere, der nu alle har fået sværd, drager han ud for at gøre alle omegenens stammer til sine
lydige slaver.
Elo giver sig dog ikke uden kamp og opfinder derfor
bue og pil. Og bevæbnet med et endnu mere frygtindgydende våben
tager han kampen op mod Vood ...
Jernet herre (La guerra del ferro) er en temmelig anderledes oplevelse. På mange virker det som om historien er skruet sammen, så det er blevet muligt at vise
steroidepumpede muskelmænd og nydelige eksemplarer af den kvindelige race med så beskeden en beklædning som anstændigt muligt.
Skuespillet er langt fra noget at skrive hjem om. Faktisk virker det på flere af de medvirkende som om, det
blot skal overstås. Og helst hurtigst muligt. Måske var det for koldt at rende rundt med alt for lidt tøj ...
Jernet herre har dog en ganske fornuftig
morale. For at få fornøjelsen af den, kræver det dog, at man holder samtlige 90 minutter ud!