Arthur (Dominic Monaghan) er dømt for grav- og ligrøveri samt mord, og venter nu på guillotinens skarpe klinge.

Mens han venter, vil Fader Duffy (Ron Perlman) gerne høre om Arthurs mere eller mindre glorværdige karriere og samarbejde med Willie (Larry Fessenden), der allerede er blevet henrettet.

Fader Duffy er især interesseret i historierne om den konkurrende gravrøverklan, Murphy'erne. Det er der en bestemt grund til.

Men Arthur fortæller gladeligt sin historie, der starter, da han som lille dreng må hjælpe til derhjemme med at skrabe penge sammen. Derfor bliver han gravrøveren Willies lærling.

Historien byder også på diverse møder med zombier, udøde og andre mærkværdige skabninger. Men tiden nærmer sig for henrettelsen og dermed også for Fader Duffys egentlige hensigter ...

Mere kan der ikke skrives om handlingen, der primært vises som flashbacks.

I Sell the Dead, der på coveret hævder at være en gyserkomedie, er en langsommelig og trist affære. Der er hverken meget splat eller komedie over den. Nok nærmere plat og ligegyldighed.

Desværre, for historien kunne have rummet så meget mere substans og finurligheder, men det hele fortaber sig i snak og kedsomhed. Den forsøger nærmest krampagtigt både at være humoristisk og uhyggelig. Men ingen af delene lykkes.

Ron Perlman, Larry Fessenden og Dominic Monaghan gør et hæderligt forsøg på at hive filmen og historien hjem. Men det er og bliver jævnt kedeligt hele vejen igennem.

Der er da nogle få sjove episoder at finde i I Sell the Dead. Men det er ikke nær nok, og uhyggen er stort set fraværende.

Bevares, I the Sell the Dead kan da sagtens ses. Så ringe er den trods alt heller ikke, men det er ikke en film, der ligefrem vil blive hevet frem igen og genset. I hvert fald ikke for denne anmelders vedkommende.