Iqbal (Hircano Soares) bor sammen med sine forældre i Blågårdsgade, hvor også alle vennerne, bl.a. Sille (Liv Leman Brandorf) bor. Han er en knægt med masser af krudt i en vis legemesdel, hvilket da også giver ham udfordringer med sin lærer i skolen, der mener Iqbal må lide af ADHD og sender ham til skolepsykologen.

Men der er langt større problemer i vente. For kvarteret, hvor Iqbal, familien og alle vennerne bor står til at blive jævnet med jorden. Angiveligt som del af et byfornyelsesprojekt, men er i virkeligheden et forsøg fra et par forbrydere på at få fat i den olie, der gemmer sig under kvarteret.

Men Iqbal finder en superchip, der kan skabe uanede mængder energi ganske gratis. For at redde kvarteret laver han en aftale med forbryderparret, så de får chippen mod at lade kvarteret være i fred. Men selvfølgelig snyder forbryderne Iqbal og vennerne, der nu må tage kampen op ...

Iqbal & superchippen er baseret på politikeren Manu Sareens bogserie om Nørrebro-knægten Iqbal, med manuskript af Renee Toft Simonsen. Det er den anden film baseret på de populære bøger, men man behøver ikke have set den første film, får at kunne nyde denne.

Historien er ganske fin, og den er også flot fortalt. Der er dog ikke rigtig noget, der overrasker undervejs. Det hele er set før, på den ene eller anden måde, inklusive præmissen med de vakse unger, der redder resten af kvarteret fra de skumle forbryderes planer.

At meget virker bekendt, gør det ikke nødvendigvis dårligere. For det er stadig både seværdigt og meget underholdende. Der mangler bestemt heller ikke morsomme situationer, selv om en del af dem nok mest henvender sig til et noget yngre publikum end denne anmelder.

Det skader heller ikke, at filmen byder på et stort og farverigt persongalleri, med en lang række velprøvede kræfter i mange af rollerne, større såvel som mindre. På rollelistens ses således bl.a. Rasmus Bjerg, Andreas Bo Pedersen, Dar Salim, Zlatko Buric, Martin Brygmann, Birthe Neumann og Ditte Hansen.

Iqbal & superchippen formår at underholde fra start til slut, omend det til tider bliver en kende forudsigeligt. Men det gør ikke så meget, for det fungerer, og der er lejlighed til at få motioneret smilehullerne. Alt i alt er Iqbal & superchippen en ganske fin og vellykket film, hele familien kan samles om.

Det bør i øvrigt nævnes, at filmen tilbyder tekstning for hørehæmmede, hvilket absolut er et klart og alt for ofte overset plus ved danske film. Der bydes desuden på en del ekstramateriale.