De fem venner, Celia, Ivan, Carlos, Bego og Jaco, har trukket stikket ud for en uges tid.

De er taget på telttur til den smukke ø Formentera ud for Ibiza for at slappe af og hygge sig. De har ikke engang fortalt deres familier, hvor de er taget hen.

De hygger sig i naturen og har det sjovt sammen. Under en gåtur støder de på en grotte, og den skal naturligvis udforskes.

De fem begiver sig ind i grotten, og lidt overmodigt kravler de længere og længere ind. Pludselig kan de ikke finde tilbage til udgangen.

Dagene går. Mørket, sulten og tørsten går dem på og desperationen samt panikken bryder ud i lys lue i den lille venneflok.

In Darkness We Fall (La cueva) er opbygget som så mange andre gyserfilm: En håndfuld unge mennesker, lidt lir i krogene, en tur i naturen og så kommer "skovtosserne". Her er der blot ingen skovtosser - andre end dem selv.

Panikken, paranoiaen og desperationen er ganske godt skildret. Skuespillet er der heller ikke noget at udsætte på. Det er også de samme typer, der er sat sammen:

Tudefjæset, den beslutsomme, den sjove, alfahannen og medløberen. Og hver især gør et godt og troværdigt indtryk.

Selvom man sidder med en følelse af, at man har set In Darkness We Fall før, holder den spændingen og intensiteten hele vejen. Dog er der nogle få huller.

Alt i alt er In Darkness We Fall en gangske god horror-sag, man sagtens kan se igen. Det bliver i hvert fald ikke sidste gang, jeg sætter In Darkness We Fall i afspilleren.