Paula (Tiina Lymi) og Jarkko (Nicke Lignell) er besatte af at blive gravide. Især Paula. Den ene kunstige befrugtning følger den anden, men intet sker til stor frustration for ægteparret og ikke mindst Jarkkos mor.

Mikko (Santeri Kinnunen) og Helenas (Milka Ahlroth) ægteskab kører på skinner. Hun er lige blevet forfremmet, og så finder hun ud af, at det eneste hun mangler for, at hele livet er perfekt, er et barn. Det sorterer ikke lige ind under Mikkos opfattelse af det perfekte. Sandheden kommer frem til Helenas bestyrtelse, Mikko er steril. En sandhed han har skjult for hende under hele ægteskabet, og ægteskabet går i opløsning.

Paula bliver gravid, og glæden vil ingen ende tage. Men desværre får Paula en spontan abort, og hendes verden bryder totalt sammen.

På et tidspunkt krydses Jarkko og Helenas spor, og kort efter er Helena gravid.

Det er et skæbnedrama, selvom der på coveret står komedie/drama. Jeg ved ikke, om finner har en anden form for humor, for jeg synes, ikke der er det store at grine af i I lykkens skygge. Det er derimod de store følelser, der hersker, og det er velspillet.

Især Tiina Lymi er yderst overbevisende i sin rolle som Paula. Hendes sorg, vrede og fortabthed er til at tage at føle på. Jeg er ikke velbevandret i finske film og skuespillere, men de fire hovedrolleindehavere har en hel del potentiale, og giver mig lyst til at se lidt mere af, hvad finsk film kan præstere.

En nærværende historie om de store følelser, håb, drømme og ikke mindst tilgivelse.