Ulrich Nymann (Lars Brygmann) har det hele. Fedt job i et boliginvesteringsfirma, en sød kone Camilla (Anne Sophie Byder) og en lækker penthouselejlighed.

Ulrich lever det søde liv i sus og dus. Efter en fugtig aften med vennerne Jesper og Anders ender de på et morgenværtshus. Her sidder også Allan Michael Nielsen og han er en kende overrislet. Det kommer til verbale udgydelser mellem Ulrich og Allan, og Ulrich skubber til Allan.

Desværre falder Allan så uheldigt, at han dør. Ulrich må overnatte i detentionen, men hans far, advokaten Jacob Nymann (Morten Grunwald) får hurtigt sine advokater på sagen, og Ulrich bliver løsladt.

Ulrich har ellers ingen kontakt med sin far, og den eneste grund til, at han hjælper Ulrich er, at broderen Bertel (Nicolas Bro), der selv er advokat, har bedt faderen om hjælp.

Tilbage sidder Allans enke Karina (Rikke Louise Anderson) i Københavns nordvestkvarter med to små børn, Ida og Jonas.

Nu burde Ulrich bare se at komme videre, men samvittigheden og skyldfølelsen begynder at gnave. Han opsøger Karina og vil hjælpe hende videre. Langsomt men sikkert begynder Ulrichs overfladiske skal at krakelere, og nedturen begynder.

Instruktøren Jannik Johansen står også bag film som Mørke og Rembrandt. Men Hvid nat opnår ikke samme intensitet som for eksempel Mørke. Skuespillerne er nærværende men aldrig helt tilstede. De virker lidt hule og påtagne.

I en birolle ses Morten Grunwald som faderen Jacob. Og han er isnende god. En rolle han da også modtog prisen for som bedste mandlige birolle på henholdsvis Bodil Prisuddelingen og Zulu Awards, samt han blev nomineret til en Robert.

I det hele taget var Hvid nat nomineret til en del priser. Lars Brygmann fik en Robert for bedste mandlige hovedrolle. Men jeg har bare svært ved at abstrahere fra hans rolle som La Cour fra Rejseholdet.

Som noget nyt udgives Hvid nat også med menupunktet ”Synstolkning”, så nu kan synshandikappede og blinde være med, og det er en rigtig god ide.

Alt i alt er Hvid nat en ganske god film om skyld, skam og en masse skeletter i skabene, der bare vil ud.