Fem vidt forskellige mennesker vågner op i en kulsort underjordisk hule.

De aner ikke, hvordan de er havnet der. Og de kender heller ikke hinanden.

Den første dag i mørket, hvor de famler rundt i blinde, får de præsenteret sig for hinanden. De fem er Grant (Linden Ashby), Luke (Joe Egender), Alex (Julian Rojas), Anna (Lea Kohl) og Jordan (Lori Heuring).

De er mistroiske overfor hinanden, men indser hurtigt, at de bliver nødt til at stole på hinanden. På andendagen bliver hulen oplyst og nu går det op for de fem, at de er brikker i et modbydeligt eksperiment.

Det går relativt hurtigt op for dem, at der trods alt er et mønster, der forbinder dem og deres fremtidige skæbne. Derudover går det op for dem i al sin gru, at de vil blive tvunget til ekstremer.

De er forsøgspersoner i et eksperiment, der ganske enkelt går ud på at finde ud af, hvor langt et menneske vil gå for at overleve ...

Hunger lyder som noget, man har set før. For eksempel Unknown og Saw. Konceptet er såmænd også det samme.

Karakternes handlemønstre kan måske undre. Muligvis fordi man som tilskuer forhåbentlig ikke selv har været udsat for samme eksperiment, og derfor bedyrer, at sådan ville man aldrig selv handle.

Men de psykologiske og fysiologiske handlemønstre virker yderst realistiske. Og jo, selvfølgelig kan man blive presset helt ud i det utænkelige og gå langt ud over sine egne grænser, moral og etik.

Der er nogle få uforklarlige huller i historien. Men disse opvejes i høj grad af, at spændingen, og især intensiviteten, er fremragende, og stemningen klaustrofobisk.

Hunger er en af de bedre horror film, jeg har set i et stykke tid og bliver nok også en af dem, jeg vil gense i nærmeste fremtid.

Hunger har en god historie, gode skuespilpræstationer og er yderst spændende fra start til slut.