Jeg må indrømme, at jeg generelt ikke er meget for franske film. Jeg synes det - set over en bred kam - er noget overvurderet fis i en hornlygte. Men hold kæft hvor kom mine fordomme på en hård prøve med denne film.

Trods det faktum, at filmen er fransksproget, så er den absolut værd at se. Der er så meget humor i denne film, at den sagtens kan tåle gensyn et par gange, før man har fået alle detaljerne med. Og hvad kan man mere forlange af en film?

Mit største problem med filmen er egentlig, at jeg hele vejen igennem leder efter Gérard Depardieu. Men han er der, hvilket kan ses på næsen. For kroppen har godt nok været på kur i en grad, der ville gøre enhver overvægtig misundelig.

Med den krop, skal Depardieu vist ikke sætte næsen op efter at spille Obelix igen. Til gengæld kan han sagtens bære rollen som Asterix nu. Jeg er dybt imponeret over forandringen, han har undergået. Det må have krævet en viljestyrke ud over det sædvanlige.

Filmen handler helt basalt om to fanger på flugt. Fanger, der er oppe mod overmagten, men alligevel klarer sig gennem strabadserne. Og altid med den tørre humor, der ikke lader et øje tørt.

Hvem sagde livet var for kort til franske film? Tja, det gjorde jeg. Og jeg æder nu de ord i mig igen!