Xavier Racine (Fabrice Luchini) er dommer ved nævningeretten.

Han er en striks dommer, der har øgenavnet to-cifre-dommeren. Dette bunder i, at han aldrig dømmer skyldige fængsel på under ti år.

Han føler selv, at han har styr på sit liv og kontrol over sin tilværelse. Dog er han plaget af influenza, og en ny nævningesag skal for. Det drejer sig om den 27-årige Martiel Beclin (Victor Pontecorvo), der er anklaget for at sparke sin syv måneder gamle datter ihjel.

Nævningene er ved at blive udpeget. Blandt andre narkoselægen Ditte Lorensen-Cotoret (Sidse Babett Knudsen). Dommer Racine genkender hende fra tidligere, og pludselig ændres hans ellers så perfekte liv.

Hermelinen (L'hermine) er et meget stillestående, fransk drama, der holder en stram og underfundig dialog hele vejen igennem. Det er ikke et af de gængse retssalsdramaer. Der fokuseres nemlig ikke så meget på retssagen, men derimod på dialogerne.

Selve historien er interessant og sammenhængende. Man bliver fænget af hele stemningen. Ydermere er det fremragende skuespil fra samtlige. Det femte klaptræ går netop til de fantastiske præstationer.

Fabrice Luchini i rollen som den strenge, men retfærdige dommer Racine, er eminent. Hans præstation er uden sidestykke. Men også Sidse Babett Knudsen yder en troværdig præstation.

Hun virker overbevisende i sin rolle som nævningen Ditte Lorensen-Cotoret. Sidse Babett Knudsen kendes fra blandt andre film som Efter brylluppet og The Duke of Burgundy.

I Hermelinen får hun virkelig vist hele sit store talent. Hun har evnen til at tale og smile med øjnene, hvilket gør hendes karakter endnu mere spændende.

I en birolle ses Eva Lallier som Dittes 17-årige, fremmelige datter Ann. Eva Lallier er værd at lægge mærke til i kommende franske produktioner. Hun udviser potentiale til at blive rigtig stor.

Alt i alt kan jeg kun anbefale Hermelinen. Det er et smukt og eftertænksomt drama, der næsten ikke kan leveres bedre.