Gennem 80'erne blev muskelbundtet Arnold Schwarzenegger til en af Hollywoods mest eftertragtede stjerner, blandt andet kendt for sine roller i actionfilm som Conan og Terminator.

Skruer vi frem til nutiden, står han som en af de mest velkendte 80'er action ikoner. Side om side med Jean Claude Van Damme, Bruce Willis, Dolph Lundgren og selvfølgelig Sylvester Stallone.

Men han var ikke altid kendt. Før Conan var der Hercules in New York, en komedie der omhandler præcis, hvad titlen antyder.

Schwarzenegger spiller den græske halvgud Herkules, som kommer op at skændes med sin fader, Zeus (Ernest Graves). Herkules keder sig og vil gerne opleve livet på jorden. Zeus forbyder det, men Herkules vælger alligevel at tage af sted.

Det er derved en genfortælling af den klassiske oldgræske myte om Herkules. Blot indpakket som en komedie.

Herkules møder en ung kvinde og en ung ensom mand, der gennem en del forvekslinger og misforståelser bliver venner med halvguden. Der er dog også folk, der vil udnytte Herkules. Onde managere vil føre Herkules til tops i wrestling verdenen for egen vindings skyld.

Hercules in New York er en lettere uheldig film. Mens den kan være meget sjov, når den prøver at være alvorlig, så er den aldrig sjov, når den prøver at være morsom.

Det uheldige er naturligvis, at filmen er udtænkt som en komedie. Man griner dog altid af de forkerte årsager, men desværre aldrig helt ofte nok til at redde filmen.

Det er sjovt, når Schwarzenegger wrestler med en bjørn, der åbenlyst er en mand i bjørnekostume, og det er grinagtigt, når det store muskelbundt mister sin styrke, men bibeholder sine muskler i en vægtløftningskamp mod verdens næststærkeste mand.

Her har vi Schwarzenegger, en skuespiller, der er kendt for sine gigantiske muskler, oppe imod en mand, der er betydeligt mindre end ham selv og alligevel skal vi som seere tro på at Schwarzenegger ikke magter at vinde.

Derudover byder filmen selvfølgelig på rigeligt med ”Nyaaarrghh” lyde og gebrokken accent, hvilket altid kan bringe et smil frem på læben. Men der er desværre aldrig nok til at filmen kan anbefales.

Den er hverken god eller dårlig nok til at være underholdende. Bare et fint mellempunkt, hvor alt er en anelse forglemmeligt, krydret med enkelte tåkrummende vittigheder og et tvivlsomt plot.

Det er lidt sjovt at se hvad Schwarzenegger lavede før Conan, men stadig ikke helt nok til at gøre Hercules in New York til en anbefalelsesværdig film.