

Gennem 80'erne blev muskelbundtet
Arnold Schwarzenegger til en af Hollywoods mest eftertragtede stjerner, blandt andet kendt for sine roller i actionfilm som Conan og Terminator.
Skruer vi frem til nutiden, står han som en af de mest velkendte 80'er action
ikoner. Side om side med Jean Claude Van Damme, Bruce Willis, Dolph Lundgren og selvfølgelig Sylvester Stallone.
Men han var ikke altid kendt. Før Conan var der
Hercules in New York, en komedie der omhandler præcis, hvad titlen antyder.
Schwarzenegger spiller den græske
halvgud Herkules, som kommer op at skændes med sin fader,
Zeus (Ernest Graves). Herkules keder sig og vil gerne opleve
livet på jorden. Zeus forbyder det, men Herkules vælger alligevel at tage af sted.
Det er derved en genfortælling af den klassiske
oldgræske myte om Herkules. Blot indpakket som en
komedie.
Herkules møder en ung kvinde og en ung ensom mand, der gennem en del forvekslinger og misforståelser bliver
venner med halvguden. Der er dog også folk, der vil udnytte Herkules. Onde
managere vil føre Herkules til tops i
wrestling verdenen for egen vindings skyld.
Hercules in New York er en lettere
uheldig film. Mens den kan være meget sjov, når den prøver at være alvorlig, så er den aldrig sjov, når den prøver at være morsom.
Det uheldige er naturligvis, at filmen er udtænkt som en
komedie. Man griner dog altid af de forkerte årsager, men desværre aldrig helt ofte nok til at
redde filmen.
Det er sjovt, når Schwarzenegger
wrestler med en bjørn, der åbenlyst er en mand i bjørnekostume, og det er
grinagtigt, når det store muskelbundt mister sin
styrke, men bibeholder sine muskler i en
vægtløftningskamp mod verdens næststærkeste mand.
Her har vi Schwarzenegger, en skuespiller, der er kendt for sine
gigantiske muskler, oppe imod en mand, der er betydeligt mindre end ham selv og alligevel skal vi som seere tro på at Schwarzenegger ikke magter at
vinde.
Derudover byder filmen selvfølgelig på rigeligt med ”Nyaaarrghh” lyde og gebrokken accent, hvilket altid kan bringe et
smil frem på læben. Men der er desværre aldrig nok til at filmen kan anbefales.
Den er hverken god eller dårlig nok til at være underholdende. Bare et fint mellempunkt, hvor alt er en anelse
forglemmeligt, krydret med enkelte tåkrummende vittigheder og et
tvivlsomt plot.
Det er lidt sjovt at se hvad
Schwarzenegger lavede før Conan, men stadig ikke helt nok til at gøre
Hercules in New York til en anbefalelsesværdig film.