Det stolte flådefartøj HMS Torrin har knap bevist sin sødygtighed, inden anden verdenskrig bryder ud. Skibets kaptajn, Captain "D" (Noel Coward) er derfor klar til at stævne ud allerede til de første slag. Med ombord er flere hundrede søfolk, der i starten alle blot er nærmest anonyme ansigter.

Men som filmen skrider frem, bevæger kameraet sig tættere og tættere på en række udvalgte søfolk. Og dermed kommer der ikke kun navne, men også ansigter på de sømand, der repræsenterer de forskellige grupper på skibet, som igen afspejler samfundet i England under verdenskrig.

For her ledede overklassen, personificeret i blandt andet kaptajnen, samfundet, mens forvaltningen var overladt til mellemklassen, her skildret af blandt andreWalter Hardy (Bernard Miles). Endelig er arbejderklassen repræsenteret ved den hårdtarbejdende og bundloyale sømand Shorty Blake (John Mills).

I en kombination af scener fra skibets blodige dagligdag med flashbacks til livet hjemme blandt familie og elskede kommer Havet er vor skæbne (In Which We Serve) stadig tættere og tættere på de udvalgte personer. Man får således hurtigt oparbejdet en fornemmelse af at kende de enkelte personer, så man både føler og lider med dem, i medgang og modgang.

For efter en del medgang, trods deltagelse i gentagne slag og træfninger, så kommer modgangen for hele skibet til sidst. HMS Torrin må nemlig, efter et angreb ud for Kreta i Middelhavet, give op og går til bunds med en stor del af besætningen. For de overlevende bliver det nu en kamp at holde modet oppe, mens de venter på at blive reddet, inden fjenden også får bugt med dem.

Havet er vor skæbne er i sort/hvid og meget klart en film, der skal være med til samle en nation i krig. Den gør det dog uden at glorificere krig eller skabe urealistiske fjendebilleder. Der bliver således ikke givet ved dørene fra nogen af parterne, og i stedet for at skabe helte, formår filmen at fremstille søfolkene som de ganske almindelige mennesker, de er.

Filmen fremstår flot efter digital restaurering og der er mange scener, som giver et godt billede af livet ombord på et krigsskib under anden verdenskrig. Desuden er filmen et spejlbillede af det engelske samfund og har måske derfor appelleret særlig godt til den brede befolkning i de år, hvor nationens indbyggere virkelig måtte stå sammen.

Det bør vel i øvrigt bemærkes at en meget ung Richard Attenborough har en rolle i filmen, som en skræmt sømand, der forlader sin plads midt i kampens hede. Det nytter dog ikke det store at studere rulleteksterne for at finde stjernes navn blandt de medvirkende, for rollen er trods alt så lille og flygtig, at den kræver mere end et enkelt kig på filmen, for at bemærke den blandt mange andre indtryk.

Ikke desto mindre føler distributøren, at Richard Attenboroughs navn skal fremhæves på coverets sædvanlige, kortfattede tekst om filmens handling. Det er i mine øjne at slå plat på en kendt skuespiller, der blot optræder i en ukrediteret birolle, for at sælge et par eksemplarer mere af en film, der trods alt kan hævde sig uden den slags billige marketingtricks.

Ud over den flotte, digitale restaurering byder Havet er vor skæbne på en del ekstramateriale. Blandt andet billedgallerier om filmen og fra indspilningen.