
Jim Davis (Christian Bale) er hjemvendt fra tjeneste i Irak. Han er plaget af mareridt, men forsøger at få dagene til at hænge sammen.
Jim har en dejlig kæreste
Marta (Tammy Trull) i Mexico, og han ønsker at gifte sig med hende. Men før han kan gøre dette, kræver det, at han får et arbejde, ellers kan han ikke få hende til USA.
Jim håber og tror på, at LAPD vil optage ham på politiskolen, men han bliver afvist, da han ikke længere er egnet. En afvisning, han ikke kan forholde sig til, når han nu var god nok til at kæmpe for USA i
Irak. Nu begynder hans
nedtur for alvor.
Frustationerne og desperationen martrer hans sind, og sammen med vennen
Mike (Freddy Rodriques), som forsøger at holde sammen på sin ven, vikles de ind i ukontrolleret
vold,
røverier og
misbrug.
Mike lader sig rive med, måske fordi han selv døjer med store problemer i form af
arbejdsløshed og deraf manglende økonomisk fundament, der også giver skrammer i forholdet sin kæresten
Sylvia (Eva Longoria).
En helt anden krig udkæmpes, nu i Los Angeles mest betændte kvarter, South Central, og fjenden er Jims
egen sjæl. På sidelinjen står en magtesløs Mike, der blot kan prøve at finde tilbage til virkeligheden - både for Jim og ham selv.
Der er utrolig mange psykologiske aspekter i
Harsh Times, og skuespillerne yder en formidabel præstation. Især
Christian Bale og
Freddy Rodriques gør filmen til en oplevelse. Men også
Tammy Trull som Jims mexikanske kæreste bør nævnes, ligesom
Eva Longaria i rollen som Mikes hårdtarbejdende og uforstående kæreste.
Som tilskuer
fornemmer man, hvad det er Jim har oplevet under krigen i Irak. Man ser det som sådan ikke. Der er ingen blodige flash-backs. Man aner det blot som små dugstrejf på huden. Det er frygteligt frustrerende, for det er svært at sætte sig ind i
post traumatisk stress.
Man lider med samtlige personer og ønsker, at blot man kunne gøre en forskel og få især Jim på ret køl igen.
Harsh Times skildrer på fornemmeste vis, hvad krig kan gøre ved psyken og viser efterveerne både for hovedpersonen selv, men ikke mindst omgivelserne og de pårørende.
Jo mere
Harsh Times bundfælder sig i bevidstheden, jo mere skræmmende bliver den, forstået på den måde, hvor mange Jim'mer render der rundt i den virkelige verden? Måske bor der en Jim lige inde ved siden af. Grufuld tanke.
Sæt roligt
Harsh Times i afspilleren, med bered dig på et mentalt uvejr, der bryder ud i et regulært skybrud.