Frk. Miyashita (Tsugumi Nagasawa) og hr. Kojima (Hiroaki Kawatsure) er arbejdskollegaer. Han er forelsket i hende. Hun er dog lidt forbeholden - som etiketten foreskriver.

Efter et cafebesøg slentrer de en lille tur, og hun vil efter lidt overtalelse og overvejelse gerne være kæreste med hr. Kojima.

Pludselig bliver alt sort og de vågner efterfølgende op i en kælder. Hver især fastspændt på et brædt og kneblet. Kælderen er fyldt med torturinstrumenter og i rummet befinder sig en mand (Shiego Ôsako).

En mand, der kun er ude efter den ultimative nydelse - at se sine ofre vride sig i smerte og rædsel til tonerne fra klassisk musik ...

Der kunne godt skrives lidt mere om den sparsomme handling i Grotesque (Gurotesuku), men det undlader jeg. Men jeg vil gerne lige advare om, at filmen bestemt IKKE er for sarte sjæle og følsomme nethinder. Visse scener nærmer sig kvalmegrænsen og er modbydelige.

Grotesque, som er totalt forbudt i Norge og England, udkommer i den uklippede version, og der er bestemt ikke sparet på noget som helst hvad angår speciel effects, blod og diverse afskårne lemmer.

Instruktøren Köji Shiraishi) leger foruden torturen også med den seksuelle tortur og deraf følgende totale ydmygelse. Dette kan virke en anelse pornografisk, men hænger fint sammen med den øvrige tortur og smerte.

Grotesque har sit udspring i Guinea Pig-genren, der begyndte i den japanske undergrund i 1980'erne. Det var en helt ny type film, hvor fokus var lagt på tortur og vold på den mest realistiske måde, og handlingen var det sekundære.

Film som for eksempel Hostel I & II og Saw har skelet voldsomt til denne genre, og kan man lide disse film, skal man bestemt ikke gå uden om Grotesque.

Det er voldsomt, klamt, stygt og sygt. Men på en sær måde fascinerende og selv om den kun varer 73 minutter, er jeg glad for, at den ikke varede længere.

Hvis man kan tåle film som Saw, Hostel, Ichi the Killer og Murder-Set-Pieces, så er Grotesque også et must.

Mere klamt kan det vist ikke blive.