Danny (Scott Adkins) har tidligere været hooligan. Ja, han var sågar leder af Green Street Elite, der støtter London-fodboldklubben West Ham. Men han valgte at forlade banden, flytte til Skotland og i stedet fokusere på kampsport.

Men en aften bliver Dannys yngre bror, der er forblevet Hooligan, brutalt dræbt. I en kamp med medlemmer fra en rivaliserende bande.

Danny kommer hjem til bisættelsen, hvor han blandt andre møder sin gamle ven, kriminalbetjenten Victor Jones (Joey Ansah). Victor kender selv Hooligan-miljøet indgående og lover at finde gerningsmanden til drabet.

Det er bare ikke nok for Danny. Han vil have hævn og opsøger derfor sin gamle bande i deres "vandhul". Her bliver han atter udråbt til leder af Green Street Elite, men forelsker sig også i værtshusets ejer, den smukke Molly (Kacey Barnfield).

Danny må hurtigt konstatere, at meget har ændret sig siden han sidst var bandeleder. Det er således slut med de voldelige sammenstød mellem banderne. Det kostede for mange anholdelser og fængselsstraffe blandt bandernes medlemmer.

I stedet mødes banderne nu hver weekend i hemmelige, organiserede kampe. Bygget op som en form for turnering med ranglister, og hvor der kan spilles på kampenes udfald.

I denne turnering er Green Street Elite dog langt fra eliten. Men Danny starter et hårdt træningsprogram for udvalgte bandemedlemmer, så de kan komme til tops i turneringen. Og så Danny kan finde og udpege sin brors morder for sin politi-ven.

Den brutale turnering er dog allerede i fokus hos politiet. Eller rettere: Hos dele af politiet, der rent faktisk selv deltager og som tilmed er blandt de mest brutale ...

Green Street Hooligans: Underground er ikke skåret over helt samme læst som mange andre film om de berygtede, engelske hooligans - for eksempel Hooligans og The Football Factory. Men den har dog fokus på den meningsløse vold, som Hooligans desværre er blevet synonymt med.

I Green Street Hooligans: Underground er volden så blot sat i system og ophøjet til en turnering, der tilmed kan tjenes penge på. Unægtelig en variant af det sædvanlige tema, men bund og grund endnu et billede af vold for voldens skyld i fodboldens navn.

Der er så klasket et af mest brugte temaer i actionfilm ind i fortællingen: Hævn. Og med det noget bibelske øje for øje, tand for tand som drivkraft for helten, der ellers havde kastet sig over et mere normalt liv.

Jeg skal ikke forsøge at gøre mig klog på, om Green Street Hooligans: Underground giver et troværdigt billede af den aktuelle, britiske Hooligan-situation. For som mange andre begrænser min berøringsflade med det miljø sig heldigvis kun til noget, jeg læser om i aviserne,

Men selve historien i Green Street Hooligans: Underground hænger sammen, ligesom den er ganske udmærket fortalt. Og er man til action af den mere hårdtslående slags, går man bestemt ikke galt i byen her.

Skuespillet er ok, men man falder omvendt heller ikke i svime over præstationerne. Man får som seer heller aldrig lov til at lære nogen af karakterne specielt dybt at kende, og dermed bliver det lidt en flad fornemmelse på det punkt.

Til gengæld er billed- og lydside helt som det skal være. Særligt er fotograferingen med til at forstærke stemningerne undervejs.

Den endelige bedømmelse for Green Street Hooligans: Underground lander et stykke over middel. Bestemt ikke for skuespillet, men for en udmærket og troværdig historie. Og action - masser af action i løbet af spilletiden på halvanden time.